Bystrategisk kortlægning
En naturlig del af fremtidige beslutningsgrundlag
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.6048Keywords:
urban, method, mappingAbstract
I vinteren 2015-2016 igangsatte Metroselskabet og Hovedstadens Letbane et udviklingsprojekt med det formål at udarbejde et generisk bystrategisk værktøj, der skulle anvendes i de tidlige faser af nye baneprojekter i byområder. På lang sigt var ambitionen med værktøjet, at en bystrategisk kortlægning af kommende stationsnære byområder kunne supplere indholdet i screeninger og udredninger parallelt med f.eks. beregningsmetoden for passagerprognoser og den samfundsøkonomiske analyse.
Den bystrategiske kortlægning er en kort præsentation, hovedsageligt i tal og grafik, af de forskellige byområder, som de foreslåede metro- og letbanelinjeføringer går gennem. Målet er at give et overblik over karakteristika ved byområderne, der er relevante for de bystrategiske overvejelser, når der vælges linjeføring.
Artiklen og oplægget bygger på den bystrategiske kortlægning, som er gennemført i forbindelse med en udvidet screening af Letbane fra Nørrebro Station til Ring 3 via Frederikssundsvej. Her blev der udover den kvantitative del med tal og grafik også udarbejdet en mere kvalitativ kortlægning, hvor letbanelinjeføringers bymæssige påvirkning blev beskrevet. Denne kortlægning blev udarbejdet i samarbejde med Urban Creators Aps og Niels Bjørn fra Bureauet Niels Bjørn. Derudover har repræsentanter fra de involverede kommuner bidraget med input.
Formålet var at se de mulige linjeføringer i sammenhæng med de planer og projekter som allerede findes for bykvartererne langs banen.