Undersøgelse af parkeringssøgende trafik i København

Authors

  • Anders Rody Hansen Københavns Kommune
  • Casper Wulff RAW Mobility
  • Nicolai Ryding Hoegh RAW Mobility
  • Peter Egelund MOE Tetraplan

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.6070

Keywords:

parking, cruising for parking, data collection

Abstract

Parkeringspladser i tætte byområder er en eftertragtet vare, men udbuddet kan være knapt, bl.a. som følge af, at bilejerskabet og den generelle bilrådighed over de seneste år er steget, efter at have været svagt faldende i forlængelse af finanskrisen. Dette ses konkret ved, at der fx i 2016 er 16.000 flere privatbiler i København end der var i 2010. Alene i perioden 2015 til 2016 er der kommet 4.500 flere biler. Stigningen i antallet af biler har medført en generel stigning i parkeringsbelægningen, herunder er der kommet flere zoner med en teoretisk parkeringsbelægning på 100 % eller højere.

For Københavns Kommune er det omkostningsfuldt at etablere nye parkeringspladser, da disse enten skal anlægges i konstruktion eller tilvejebringes ved at fjerne areal fra andre formål. Projekt Smart Parkering har som formål at sikre en bedre udnyttelse af parkeringspladserne, og det er derfor interessant at undersøge i hvilket omfang behovet for etablering af nye parkeringspladser kan reduceres, gennem en smartere og mere effektiv udnyttelse af den eksisterende parkeringskapacitet. Herved kan projektet medvirke til at fastholde parkeringsudbuddet eller frigøre areal til andre formål som eksempelvis cykelparkering, bynatur og klimatilpasning. Denne undersøgelse er gennemført som led i en førmåling af p-situationen, bilisternes tidsforbrug i forbindelse med afsøgning efter en ledig parkeringsplads, samt søgetrafikkens omfang.

Downloads

Published

31-12-2018

How to Cite

Hansen, A. R., Wulff, C., Hoegh, N. R., & Egelund, P. (2018). Undersøgelse af parkeringssøgende trafik i København. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 25(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.6070

Issue

Section

Trafikpolitik og organisation – Klima og planlægning