Analyse og implementering af DLT-anlæg i Danmark
Artikel
DOI:
https://doi.org/10.54337/ojs.td.v29i1.7424Abstract
Denne artikel omhandler analyse af potentialet for etableringen af en alternativ krydstype - den såkaldte ’Displaced Left Turn intersection’ (DLT) – kaldet forskudt venstresvingskryds på dansk – under hensyntagen til danske forhold. Krydstypen er i særlig høj grad udbredt i USA, men ligeledes er at finde i Storbritannien, Tyskland, Australien, Mexico og Kina i forskellige konfigurationer. På teoretisk plan giver løsningen væsentligt øget operationel effektivitet, og dermed færre forsinkelser og udledning af drivhusgasser blandt andet. Im-plementering af løsningen i Danmark – også på praktisk plan – undersøgtes i et kandidatspeciale, som danner grundlaget for denne artikel. Artiklen er bygget op om fire dele; et litteraturstudie med identifikation af ud-fordringer og problematikker i den hidtidige forskning i forhold til implementering i Danmark, en spørgeske-maundersøgelse omkring holdning, håndtering af og tryghed i krydset og statistisk analyse heraf, samt mi-krosimulering på teoretisk og praktisk plan, med sammenligning mellem en DLT og et ideelt, konventionelt kryds samt et større, allerede eksisterende kryds.