Evaluering af trafiksikkerhed på 2 minus 1-veje

Artikel

Authors

  • Morten L.Jensen Sweco

DOI:

https://doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7900

Abstract

En 2 minus 1-vej er en vej, som visuelt kun har et enkelt kørespor, der servicerer dobbeltrettet trafik. Der er brede kantbaner i begge sider, som benyttes af cyklister og gående og afmærkes med stiplede/punkterede 30 cm kantlinjer. Kantbanerne benyttes også som vigeareal, når to modkørende biler mødes, og de er således ikke kun forbeholdt lette trafikanter, da biler godt må overskride de punkterede kantlinjer, fx ved mødesituationer med andre biler.
Hensigten med en 2 minus 1-vej er 1) at forbedre forholdene for cyklende og gående indenfor det eksisterende vejprofil på smalle veje med lav trafik, 2) at reducere kørehastigheden og 3) at øge afstanden mellem kørespor og faste genstande.
Både blandt fagfolk og lægmænd er der delte meninger om 2 minus 1-vejenes anvendelighed. Nogle er tilhængere af vejtypen, mens andre er mere skeptiske. For hvad er effekten reelt, når man ser samlet på trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed for bløde trafikanter?
I oktober 2015 kom Vejdirektoratet med en erfaringsopsamling om 2 minus 1-veje med fokus på bl.a. udbredelse og design, typer af hastighedsdæmpning samt adfærd og information. Denne indeholdt desuden ni gode eksempler på 2 minus 1-veje, som er etableret under hensyn til forskellige forudsætninger så som vejbredde, trafikmængder, hastighedsniveau, strækningslængde mm.
I december 2015 udkom Trafitec med en trafiksikkerhedsanalyse af 55 danske 2 minus 1-veje fordelt på 23 kommuner. Evalueringen er lavet som et før-efter studie, hvor strækningerne blev inddelt i forskellige kategorier ud fra parametre som vejbredde, kantbanebredde, trafikmængde, skiltet hastighed, by/land, med/uden hastighedsdæmpning mm. Trafitec anbefalede, at der laves en opfølgende ulykkesanalyse tidligst i 2019, idet mange nye strækninger ville blive etableret i perioden efter 2015. (Lund, 2015)
I forbindelse med udarbejdelsen af håndbogen ’Vejtekniske løsninger for cyklister’ for Vejdirektoratet (2022a), har Via Trafik gennemgået en række både danske og udenlandske studier af 2 minus 1-veje med henblik på at undersøge vejtypens effekt på trafiksikkerhed, tryghed og fremkommelighed. Konklusionen er, at selvom flere studier peger i retning af bedre sikkerhed, tryghed og fremkommelighed på 2 minus 1-veje, er der fortsat ingen studier, der fyldestgørende har dokumenteret en signifikant effekt af vejtypen.

References

Jensen, S. U. (2017). Uheldsmodeller, sikkerhedsfaktorer og værktøjer for landevejsnettet – Kryds og strækninger i det åbne land. Trafitec.

Lund, B. l. C. (2015). Trafiksikkerhedsanalyse af ’2-1’ veje – Analyse af 55 ’2-1’ veje i 23 danske kommuner. Trafitec. 12-2015.

Statens Vegvesen (2007). Analyse av ulykkessteder. Veiledning. Håndbok 115.

Transportministeriet (2023). Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. BEK nr. 426 af 13. april 2023.

Vejdirektoratet (2013). Håndbog om Fartdæmpere. Anlæg og planlægning. 05-2013.

Vejdirektoratet (2015). 2 minus 1 veje – Erfaringsopsamling. Rapport nr. 543. 10-2015.

Vejdirektoratet (2019). Håndbog om Tværprofiler i byer. Anlæg og planlægning. 01-2019.

Vejdirektoratet (2020). Håndbog om Kollektiv bustrafik og BRT. Anlæg og planlægning. 12-2020.

Vejdirektoratet (2021a). Håndbog om Tværprofiler i åbent land. Anlæg og planlægning. 02-2021.

Vejdirektoratet (2021b). Håndbog om Grundlag for udformning af trafikarealer. Anlæg og planlægning. 05-2021.

Vejdirektoratet (2021c). Viden og dokumentation om Hastighedsdæmpning på 2 minus 1 veje i åbent land med 60 km/h. Anlæg og planlægning. 06-2021

Vejdirektoratet (2022a). Vejtekniske løsninger for cyklister – Effekt på sikkerhed og oplevet tryghed. Januar 2022. Første gang udgivet i 06-2020.

Vejdirektoratet (2022b). Håndbog om Trafiksikkerhedsberegninger og ulykkesbekæmpelse. Rapport nr. 612. 05-2022.

Downloads

Published

08-08-2023

How to Cite

L.Jensen, M. (2023). Evaluering af trafiksikkerhed på 2 minus 1-veje : Artikel. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 30, 54–71. https://doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7900