Fremtiden for lokale- og regionale jernbaner i Jylland

Artikel

Abstract

Er der en fremtid for lokale- og regionale jernbaner i Jylland?
Den kollektive trafik har de seneste fem år udfordret på vigende passagertal og øget omkostninger, en proces der tillige er blev forstærket under COVID-19 pandemien i 2020-2021, og øget energipriser efter Ukraine-krigen i 2022-2023. Dette gælder både for jernbaner som busruter.
I de mere tyndt befolkede egne håndtere de regionale trafikselskaber i første omgang udfordringerne ved at reducere antallet af afgang, omlægning af almindelige busruter til egentlige skolebusruter og nedlæggelse af ruter. Samtidig sættes billettaksterne op, for at finansiere stigende driftsomkostninger, som er resulteret af en øget inflation.
Denne udvikling er endnu ikke set på lokale- og regionale jernbaner, hvor udbuddet i 2023 er i samme omfang som før COVID-19 pandemien. Det har fået flere trafikforskere til at anbefale en anden prioritering af midlerne, hvor de mindst benyttede jernbanelinjer nedlægges, og persontrafik erstattes med busser, hvor produktionsomkostninger pr. km er under det halve.
Men jernbanerne udfordres også af, at driften er blevet dyr og kompliceret. Desuden skal jernbaner opfylde en lang række specifikke tekniske krav og godkendelsesprocesser, før passagerne kan sætte sig ombord i toget. F.eks. kan det tage op til 10 år at lave ny station eller sætte hastigheden op fra 75 km/t til 100 km/t. Vilkår som ikke kendes på tilsvarende vis fra f.eks. privatbilisme eller buskørsel, og som gør at jernbanen bredt opfattes som ikke-agilt, tungt og konservativt transportsystem.
Det er derfor relevant at revurdere lokale- og regionale jernbaner rolle i et fremtidigt kollektivt transportsystem, og hvilken konsekvenser der vil være ved at nedlægge dem, subsidiært potentielle gevinster ved at styrke dem.