Automatisk hastighedskontrol – vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi

Sammendrag

I januar 2009 blev et ét-årigt forsøg med kameraer på ubemandede standere (automatisk hastighedskontrol, ATK) iværksat af Justitsministeriet, idet man opsatte ti ATK-standere (punkt-ATK) på forskellige vejtyper på Sjælland. I forbindelse hermed har Rigspolitiet evalueret den praktiske gennemførelse af forsøget, og Vejdirektoratet har evalueret standernes effekt på hastigheden de pågældende steder. Denne artikel indeholder en vurdering af den mulige trafiksikkerhedsmæssige effekt af en eventuel permanent indførelse af ATK i større skala på de statslige landeveje eller hovedlandeveje.

Det danske forsøg viste, at opstilling af ATK-standere havde en tydelig reducerende virkning på trafikkens hastighed ved passage af ATK-standeren. Middelhastigheden faldt på landeveje med gennemsnitligt 9,1 km/t i kontrolretningen på hverdage (12 %) og 12,1 km/t i weekender (14 %). Andelen af person- og varebiler, som kørte hurtigere end den tilladte hastighed faldt markant ved opsætning af ATK-standere: ved standere i landzone var denne andel før opsætning af ATK-standere 80 %, efter opsætning 15 %.

Artiklen opstiller to scenarier for mulig generel indførsel af ATK i Danmark (hhv. 100 og 500 standere). I begge scenarier er indsatsen koncentreret omkring de statslige landeveje eller hovedlandeveje. Disse har kombinationen af den største trafikvolumen og flest alvorlige uheld pr. strækningskilometer, hvorfor effekten generelt vil være størst på disse veje. Standerne anbefales sat op som punkt-ATK-standere i serier efter svensk forbillede samt anbefales at blive udformet, så de er forberedt til stræknings-ATK. Det anbefales endvidere at forsætte med hyppig brug af mobil ATK.

Ud fra statistiske sammenhænge mellem hastighedsnedsættelser og sparede personskadeuheld vurderes det, at der i de to opstillede scenarier kan spares hhv. ca. 10 og ca. 50 personskadeuheld årligt svarende til hhv. 2.5 % og 12 % af de personskadeuheld der sker på statslige hovedlandeveje årligt. Implementeringen er beregnet til at give et benefit-costforhold på 1,4 med en række grundantagelser. Opsætning af ATK har derfor formentlig en rimelig samfundsøkonomisk lønsomhed, men den afhænger i betydeligt omfang af usikkerheden på beregningerne.