Status for funktionel integration i det østjyske bybånd
Kortlægninger af pendling, indkøbs- og fritidsture.
DOI:
https://doi.org/10.5278/utd.v3i1.3761Palavras-chave:
Commuting, Leisure, shopping, flow, mapping, polycentricity, functional urban regionResumo
I paperet analyseres den funktionelle integration i det østjyske bybånd, baseret på kortlægninger af pendling, indkøbs- og fritidsture. For pendlingen har udviklingen over tid været beskrevet på baggrund af data fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, med data for årene 1982, 2002 og 2007. For Indkøbs og fritidsture har det alene været muligt at beskrive status på baggrund af data fra Transportvaneundersøgelsen fra 1997 og frem. Udviklingen i pendlingen mellem 1982 og 2002 kan beskrives som en tiltagende ”deling” af arbejdskraft inden for bybåndet. Væksten i pendlingen – og dermed delingen af arbejdskraften – mellem nabobyer er fortsat mellem 2002 og 2007, mens pendling på tværs af bybåndet, mellem fjernt beliggende byer er i aftagende. Fritids- og indkøbsture kendetegnes ved mindre oplande til de større byer. En del af fritidsturene er imidlertid lange og hænger i en vis grad sammen med specialiserede tilbud knyttet til de store bysamfund. På baggrund af analyserne ser det ud til at sammenhænge mellem byerne og dermed en udvikling i retning af en funktionel polycentrisk byregion i det østjyske bybånd, i høj grad drives af pendlingen mellem hjem og arbejde, og sekundært af lange fritidsture mellem byerne.