Dataindsamlingsmetodens betydning - Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema

Forfattere

  • Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

DOI:

https://doi.org/10.54337/ojs.mf.2013.1.2133

Nøgleord:

personligt, interview, selvadministreret, spørgeskema, svarfordeling, bortfald, dataindsamlingsmetode, befolkningsundersøgelse, sundhed, sygdom

Resumé

Personligt interview anses sædvanligvis som den gyldne standard når det gælder dataindsamlingsmetode, men selvadministrerede spørgeskemaer benyttes dog i større og større omfang på grund af ressourcemæssige begrænsninger. Det er derfor væsentligt at undersøge, om der er forskelle i deltagelsesprocent, repræsentativitet og svarfordeling i undersøgelser hvor der er anvendt forskellig dataindsamlingsmetode. I denne artikel sammenlignes to befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed, med hensyn til bortfald og svarfordeling for centrale indikatorer. Resultaterne er baseret på sundheds-og sygelighedsundersøgelsen 2010 (selvadministreret spørgeskemaundersøgelse) og en interviewundersøgelse i Region Syddanmark (personlig interviewundersøgelse). Sociodemografiske oplysninger for alle inviterede personer blev indhentet fra administrative registre, og der blev anvendt logistisk regression til at undersøge sammenhængen mellem bortfald og sociodemografiske faktorer i de to undersøgelser. Logistisk regressionsanalyse blev endvidere anvendt til at undersøge, hvorvidt der var forskel på svarfordelingen for centrale indikatorer, fx daglig rygning, svær overvægt og brug af alternativ behandling, mellem de to undersøgelser.

Overordnet var bortfaldet større i den selvadministrerede undersøgelse (37,9 %) end i interviewundersøgelsen (27,3 %), men bortfaldsmønsteret i forskellige sociodemografiske gruppe var generelt det samme i begge undersøgelser. Dataindsamlingsmetoden havde signifikant betydning for forekomsten af nogle indikatorer, fx indikatorer relateret til helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd og sociale relationer. For andre indikatorer blev der ikke fundet nogen forskel på forekomsten mellem de to undersøgelser, fx indikatorer relateret til brug af sundhedsvæsenet. Valg af dataindsamlingsmetode kan derfor havde stor betydning hvis man skal sammenligne resultater fra undersøgelser, hvor der er anvendt forskellig dataindsamlingsmetode. Anvendelse af forskellige dataindsamlingsmetoder kan endvidere vanskeliggøre sammenligninger over tid. Ud fra nærværende undersøgelse er det dog ikke muligt at vurdere hvilken dataindsamlingsmetode der giver de mest korrekte svar. Andre forhold såsom økonomiske og tidsmæssige ressources må ligeledes tages i betragtning når man skal vælge den mest hensigtsmæssige form for dataindsamling.

Forfatterbiografi

Anne Illemann Christensen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Downloads

Publiceret

01-07-2013

Nummer

Sektion

Forskningsartikler