Skjult potentiale for busfremkommelighed

En ny udpegningsmetode

Abstract

I hovedstadsområdet, der har et udbredt netværk af skinnebåren kollektiv trafik (tog, S-tog og metro), udnyttes bussernes fleksibilitet som bindeled mellem stationer på tværs af tog- og metrolinjer og udgør derved en væsentlig del af det kollektive trafiknet. Busfremkommelighed er et afgørende element i at skabe et attraktivt kollektivt trafiknet, men udfordres af stigende trængsel på vejene. En forbedring af bussernes fremkommelighed kan derfor have en positiv indvirkning på passagerernes samlede rejseoplevelse.

Metoder til udpegning af strækninger med potentiale for rejsetidsforbedringer vil typisk være baseret på historiske rejsetidsdata, som analyseres i en potentialeberegning. Strækninger med stor variation mellem de observerede rejsetidsmålinger vil blive udpeget. Det vil sige, at metoden typisk udpeger de strækninger, hvor forringet busfremkommelighed skyldes trængsel i spidstimerne.

Metoden har den ulempe, at den ikke tager højde for, at der kan være et skjult potentiale for at forbedre fremkommeligheden for de busser, der i dag har den korteste rejsetid. Det kan være tilfældet, hvis busserne forsinkes i et signalanlæg med lang ventetid over hele døgnet. Der er altså en risiko for at metoden overser projekter, hvor der er et åbenlyst potentiale for at forbedre bussens fremkommelighed.

For at imødekomme den ulempe har Via Trafik udviklet en ny udpegningsmetode. Den nye metode gennemføres ved at foretage videoregistreringer på de enkelte ruter i det hurtigste tidsinterval for at undersøge, om det er muligt at forbedre fremkommeligheden yderligere. Metoden er afprøvet og tilpasset i forbindelse med et projekt om effektivisering af det strategiske busnet når Metro Cityringen åbner i 2019, hvor metoden er anvendt som supplement til en traditionel metode til udpegning af lokaliteter med potentiale for bedre busfremkommelighed.