Potentiale for flere uheldsdata på baggrund af fejlklassificeringer af ekstrauheld
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.6017Keywords:
extra accidents, classification, road types, police districtsAbstract
Af tidligere studier vides det, at der er stor usikkerhed forbundet med den officielle uheldsdatabase, der er grundlag for trafiksikkerhedsarbejdet. Usikkerheden er ikke ønskelig, og lægger op til, at undersøge om der på andre måder kan opnås yderligere kendskab til flere uheldsdata. Andre måder at indsamle data på er ved selvrapportering, forsikringsdata og sygehusdata, dog kan ingen af de nævnte benyttes direkte i trafiksikkerhedsarbejdet, da uheldene ikke stedfæstes. Men hvilke muligheder er der så for flere uheldsdata? Hvis uheld skal indgå i det stedbestemte trafiksikkerhedsarbejde, skal de være stedfæstede. Uheld registreret af politiet stedfæstes. Dette omfatter person- og materielskadeuheld samt ekstrauheld, der alle er en del af den officielle uheldsstatistik. Generelt indgår ekstrauheld sjældent i trafiksikkerhedsarbejdet, og udviklingen i antal ekstrauheld præsenteres sjældent.
Imidlertid er udviklingen i antal ekstrauheld interessant, da den afviger fra uheldsudviklingen generelt. Antallet af registrerede ekstrauheld er steget fra år 2000 til 2015, ligesom uheldsarten udgør en større og større andel af de samlede registrerede uheld. En stigning i ekstrauheld er ikke et problem i sig selv, men hvis stigingen skyldes, at uheldene ikke er korrekt registrerede, og uheldet dermed burde indgå i den officielle statistik, går værdifulde uheldsdata tabt. Det er således undersøgt, om der ligger et potentiale for flere uheldsdata i de registrerede ekstrauheld, grundet fejlklassificeringer.