Analyse af rejsetidsvariabilitet på danske motorveje
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.6025Abstract
Variabilitet i rejsetider, som betyder at det er vanskeligt at forudsige hvor lang tid en tur tager, er en negativ konsekvens af bl.a. trængsel og hændelser på vejene. I samfundsøkonomiske analyser håndteres det i dag ved, at tidsværdien af forsinkelser er højere end tidsværdien for almindelige rejsetid. Denne metode er dog ikke altid tilfredsstillende, og grundlaget er forholdsvis svagt dokumenteret.
Transport DTU og Vejdirektoratet har forsøgt at anvende GPS-data til at kortlægge sammenhængen mellem forsinkelse og variabilitet, for at undersøge om det er muligt at forudsige rejsetidsvariabilitet ud fra forsinkelser. Hvis det er muligt, vil man kunne forudsige ændringer i rejsetidsvariabilitet ud fra output fra trafikmodeller, og variabilitet vil dermed kunne værdisættes mere direkte i den samfundsøkonomiske analyse. Resultaterne af denne analyse viser en tydelig sammenhæng mellem forsinkelse og variabilitet, hvilket betyder, at det måske er muligt at opstille en simpel efterberegningsmodel til LTM, der beregner ændringer i rejsetidsvariabilitet som følge af transport- og infrastrukturprojekter. I forbindelse med analysen er det dog tydeligt, at der er behov for videreudvikling af metoden, før den implementeres i den samfundsøkonomiske analyse.