Baneprojektet København-Ringsted

- Status, miljøundersøgelser og erfaringer med offentlighedens inddragelse

Resumé

I maj 1997 vedtog Folketinget loven om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted for at få undersøgt mulighederne for at udbygge jernbanekapaciteten på strækningen .

Projekteringsloven lå i forlængelse af det såkaldte baneplanudvalgs undersøgelser og udvalgets rapport om det danske hovedbanenet, der pegede på, at jernbaneinfrastrukturen flere steder er utilstrækkelig til at åbne op for afgørende forbedringer af togtrafikken, og som havde udpeget København-Ringsted som den vigtigste flaskehals på det danske jernbanenet.

De 64 km jernbane mellem København og Ringsted er fuldt udnyttet og der er ikke kapacitet til at indsætte flere tog på strækningen i myldretiden. I medfør af projekteringsloven har undersøgelser taget udgangspunkt i 3 mulige løsningsmodeller, der alle på én gang skaber så rigelig kapacitet, at trafikmønstret og -muligheder kan forbedres afgørende for både pendlertrafik, den hurtige persontrafik mellem landsdelene og den internationale godstrafik:

1. Udbygningaf den eksisterende bane, så der bliver 4 fjerntogsspor til rådighed på hele

strækningen mellem København og Ringsted over Roskilde

2. Nybygning med en ny dobbeltsporet jernbane langs Køge Bugt

3. Kombination af begge, hvor det blandt mange muligheder blev valgt at undersøge udbygning langs de eksisterende spor fra København til Høje Tåstrup og derfra nybygning via Køgeområdet til Ringsted

I det følgende gives en aktuel status for projektet med et overblik over den igangværende proces og de undersøgelser, der er igangsat. Desuden sammenfattes Banestyrelsens erfaringer med inddragelsen af offentligheden på et meget tidligt projektstade.