Ombygning af Lyngby Hovedgade
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v5i1.4325Nøgleord:
town centre renovation, shopping street for slow traffic, traffic calming, granite paving, LyngbyResumé
I efteråret 1998 afsluttedes ombygningen af den centrale del af Lyngby Hovedgade. Ombygningen er forløbet over 4 etaper i løbet af de sidste 3 år. Sammen med ombygningen af Jernbanevej udgør ombygningen endvidere første etape i den samlede trafiksaneringsplan for Lyngbys Bymidte. Et væsentligt element i denne trafiksaneringsplan er etablering af en parkeringssøgering, som med tiden også skal fungere som egentlig indre ringgade. Desuden har trafiksaneringsplanen omfattet ombygning af en del gadestrækninger fra ensrettet til dobbeltrettet trafik.
Den centrale strækning af Lyngby Hovedgade, mellem Nørgaardsvej og Toftebæksvej, som tidligere var en tæt trafikeret ensrettet trafikvej, er i 1996 ombygget til dobbeltrettet sivegade med en ny gadebelægning af meget høj standard. De nordlige og sydlige strækninger af Hovedgaden, mellem hhv Jernbanevej og Toftebæksvej og mellem Nørgaardsvej og Jernbanepladsen, er ombygget i hhv 1997 og 1998. Endelig blev Jernbanevej ombygget i 1996. Disse gader er anlagt som trafikveje, men med minimale kørespor adskilt af en overkørebar midterhelle ("midtervulst").
Biltrafikmængderne er faldet som forventet i bymidten, uden at det tilsyneladende er gået ud over de handlende. Der er færre uheld og uheldene er mindre alvorlige. Kun cyklisterne har ikke helt tilfredsstillende forhold hvad angår komfort og tryghed.