Fleksibilitet, tid og magt

- en caseanalyse af transportaktiviteter

Forfattere

  • Lise Drewes Nielsen Transportforskningsgruppen, Institut for Afsætningsøkonomi, Handelshøjskolen i København

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v6i1.4370

Nøgleord:

flexibility, time pressure, power relations, transport firms, organizing of wok, third party logistics, case study

Resumé

Transportvirksomheder er placeret i den del af produktionssystemet, der kan beskrives som det
logistiske system. Transportaktiviteter outsources i stigende omfang til transportvirksomheder.
Artiklen analyserer ud fra magt- og tidsrelationer hvad der sker i transportvirksomhederne som
følge af denne udvikling. Der sættes fokus på hvorledes fleksibiliteten (tilpasningen) foregår set fra medarbejdernes synsvinkel.

Analysen viser at det store tidspres i transportvirksomhederne er en stor barriere for udvikling af
nye organisationsformer i virksomhederne. Den funktionelle fleksibilitet, hvor forskellige
arbejdsopgaver fordeles mellem flere grupper af ansatte, anvendes sjældent. Derimod anvendes den numeriske fleksibilitet hyppigt. Det betyder at der er meget overarbejde og at opgaver systematisk outsources til andre virksomheder. Den numeriske fleksibilitet bliver også en barriere for nye organisatoriske tiltag, samtidig med at den skjulte viden og kompetence i virksomhederne ikke kan nyttiggøres.

Med udgangspunkt i en forandringsproces igangsat omkring tredjepartslogistik analyseres en
casevirksomhed, en mellemstor transportvirksomhed. Caseanalysen er en del af forskningsprojektet ’Transportvirksomheders fleksibilitet’ der gennemføres med støtte fra Transportrådet.

Downloads

Publiceret

31-12-1999

Citation/Eksport

Nielsen, L. D. (1999). Fleksibilitet, tid og magt : - en caseanalyse af transportaktiviteter. Artikler Fra Trafikdage På Aalborg Universitet, 6(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v6i1.4370