Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986

Forfattere

  • Gitte Carstensen Rådet for Trafiksikkerhedsforskning

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v6i1.4460

Nøgleord:

car driver, driver training, effect, before-/after-studies, accident risk

Resumé

Køreuddannelsen i Danmark blev ændret radikalt i 1986, og effekten heraf er blevet evalueret
i Rådet for Trafiksikkerhedsforskning. . I en tidligere delundersøgelse fandt man, at de 18-19-
åriges uheld var faldet væsentligt mere end andres, hvilket ikke entydigt kunne forklares med
ændringer i aldersgruppernes størrelse, ændret eksponering, milde vintre i førperioden el.lign.
Det forekom derfor rimeligt at tilskrive ændringen i køreuddannelse en effekt.
I den foreliggende rapport gennemgås resultaterne af en anden delundersøgelse, hvor nye bili-ster uddannet efter hhv. de gamle og de nye regler er blevet fulgt med 4 spørgeskemaer gen-nem
deres første 5½ år som bilister.
Den uheldsnedgang, der blev fundet i den officielle statistik, genfindes i spørgeskemaunder-søgelsen.
Den synes især at være koncentreret i det første år efter køreprøven og gælder for flerpartuheld og manøvreuheld. Antallet af eneuheld synes ikke at være blevet ændret.
Det viser sig, at personer, der har modtaget en køreundervisning, der opfylder en række af de
krav, som der stilles efter de ændrede regler, har en lavere risiko for flerpartuheld end dem,
hvis køreuddannelse ikke lever op til de krav. Dette må ses som en indikation på, at uhelds-nedgangen kan have at gøre med en ændret undervisning.

 

Downloads

Publiceret

31-12-1999

Citation/Eksport

Carstensen, G. (1999). Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986. Artikler Fra Trafikdage På Aalborg Universitet, 6(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v6i1.4460