Miljøintegration i trafikpolitik – kan det måles?

Resumé

Paperets baggrung
Integration af miljøhensyn i trafikpolitik er stadig højt prioriteret i EU og herhjemme - i hvert fald på det formelle plan. Gennem miljøintegration (EPI= Environmental Policy Integration) sigtes der til at miljøhensyn varetages på lige linie med andre forhold, herunder økonomiske (fx transportens bidrag til at fremme væksten) og sociale (fx i ligelig adgang til mobilitet). Miljøintegration er direkte fastlagt i EUs traktater (incl. forfatningstraktaten) og det Europiske råd har vedtaget den såkaldte Cardiff strategi for at sikre fremskridt mod fuld miljøintegration indenfor en række sektorer, herunder transport. Herhjemme indgår princippet blandt andet i den Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling fra 2002, og det er også et vigtigt element i de nordiske landes fælles bæredygtighedsstrategi.

Princippets fremtrædende placering skaber politisk behov for at vurdere hvordan det går med at integrere miljøhensyn, også indenfor transportsektoren. Dette indebærer dog visse vanskeligheder, da man har at gøre med et kvalitativt begreb, som ikke uden videre kan måles. Baggrunden for paperet er primært to konkrete projekter som vedrører opstilling af kriterier og indikatorer for at vurdere miljøintegration indenfor sektorpolitikker, specielt transport:

• en kvalitativ analyse af EPI i den europæiske trafikpolitik (gennemført)
• at arbejde på at foreslå målbare indikatorer for EPI i de Nordiske trafikministerier (udkast til forprojekt foreligger)

Metoder og empirisk grundlag
Den tilgang som rapporteres er overvejende kvalitativ: Der opstilles ud fra litteraturen nogle kriterier som benyttes til at vurdere EPI i forbindelse med trafikpolitikken på EU-plan med afsæt i diverse procedurer, policydokumenter og strukturer. Resultaterne sammenfattes på en simpel kvantitativ pointskala.

Det empiriske grundlag udgøres primært af indsamlede informationer om praksis og producerer i forbindelse med miljøintegration i den europæiske trafikpolitik (især med vægt på praksis i transportgeneraldirektoratet DG TREN). Det er forslået at gennemføre et projekt hvor systematikken udmøntes konkret i forhold til de nordiske landes trafikministerier (afhænger af bevilling mv.).

Resultater
Hovedresultatet er en evaluering af sektorintegration i trafikpolitikken på EU plan ud fra en række teoretiske kriterier som uddrages af litteraturen. Evalueringen giver baggrund for at hævde at der endnu mangler meget førend man kan tale om at Cardiff processen er gennemført og miljøhensyn fuldt integreret i på EU niveau. Mange formelle beslutninger og rammer er på plads, men det synes begrænset hvor dybt de er trængt ind i organisationen, og hvor meget integrationsprincippet har influeret på de konkrete tiltag som gennemføres.

Et andet resultat er at det vurderes som muligt at opstille visse simplificerede indikatorer til systematisk, tilbagevendende og aktuel måling af sektorintegration i de nordiske landes trafikpolitik. Styrker og svagheder ved de forslåede simplificeringer og indikatorer diskuteres.