PendlerProfilen - et planlægningsredskab til forbedring af transportplaner
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v12i1.5167Resumé
Dette paper tager udgangspunkt i vores speciale ”PendlerProfilen - et planlægningsredskab
1
til forbedring af transportplaner” . Problemstillingen i specialet går på, at en forbedring af
den konventionelle transportplanproces, hvor ressourceforbruget optimeres vil fremme udbredelsen af transportplanarbejdet og medvirke til forbedret resultater.
Undersøgelsen af problemstillingen er praksis orienteret, da der tages afsæt i et empirinært planlægningsproblem. Gennem en kvantitativ fremstilling af mobilitetsmønsterne og pendlingstendenserne, og teoretiske diskussioner af pendlingens kausalitet, er der i specialet udviklet et nyt planlægningsredskab, kaldet PendlerProfilen. PendlerProfilens formål er at forbedre den konventionelle transportplanproces, ved at indfange diversiteten tilstede i det senmoderne samfund.
Teoretisk tages der udgangspunkt i mobilitetens rolle og funktion i det senmoderne samfund - forbindelsen mellem modernitet og mobilitet, hvor kausaliteten til øget pendling diskuteres. Empirisk redegøres for pendlings- og lokaliseringsudviklingen i hovedstadsregionen. Og erfaringerne med transportplaner fremstilles.
Konklusionen er at PendlerProfilen har et potentiale til at forbedre den konventionelle transportplanproces. For det første er der mulighed for at PendlerProfilen frigiver ressourcer i starten af transportplanprocessen, hvilket frigiver tid til implementering af anbefalinger. For det andet er der mulighed for at PendlerProfilen sammen med fokusgruppe interviews erstatter spørgeskemaundersøgelsen anvendt i den konventionelle transportplanproces. Fordelen er at kombinationen af disse to tilgange, indfanger mobilitetens kompleksitet og optimerer forståelsen for, hvilke årsager der virker mobilitetsgenerende. Kun med en forståelse for mobilitetens kausalitet og at øget mobilitetsbehov på mange måde er selvskabt, kan der udvikles løsningsforslag der kan bidrage til reduktion af de negative miljø- og samfundsmæssige konsekvenser øget automobilitet afstedkommer.