Stationskapaciteten ved København H
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5683Nøgleord:
Copenhagen central station, capacity, railway, rail, station, CopenhagenResumé
Trafikstyrelsen har lavet en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård, der blev igangsat på baggrund af aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009.
Analysen er fortsat under udarbejdelse, hvorfor resultaterne er foreløbige.
Analysen peger på, at med åbningen af den nye bane mellem København og Ringsted i 2018 vil kapaciteten på København H være fuldt udnyttet. Det er derfor nødvendigt at foretage optimeringer af den tekniske driftstilrettelæggelse for at være sikker på, at København-Ringstedbanens køreplan kan afvikles med god kvalitet.
Hvis der er et ønske om at køre flere tog eller forbedre serviceniveauet yderligere kan det blive nødvendigt at udbygge kapaciteten i fremtiden.
Nærværende analyse viser, at der ikke er nogen nemme løsninger for udvidelse af kapaciteten på København H. Der er analyseret en række udbygningsløsninger og generelt set er de dyre, giver store gener for trafikken i anlægsperioden og gør ikke altid passagerernes rejse lettere.
Af udbygningsløsningerne er forslaget om perroner under Bernstorffsgade i direkte tilknytning til den eksisterende gangtunnel under København H den mulighed, der er bedst for passagererne. Forslaget er dog meget dyrt, og giver væsentlige gener i anlægsperioden.
Denne analyse peger derfor på alternativer til en udbygning på København H, som kan sikre kapaciteten fremover. En løsning er en udbygning af Ny Ellebjerg som nyt knudepunkt. Efter åbningen af Metrocityringen er det desuden muligt at øge kapaciteten ved at undlade stop af fjern- og regionaltog på Nørreport.