Modellering af kø-opstuvning i en statisk rutevalgsmodel
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5781Nøgleord:
static route choice model, congestion, queuingResumé
Artiklen beskriver forbedring til de statiske rutevalgsmodeller, som anvendes i Landstrafikmodellen (LTM) og OTM, så de bedre kan håndtere trængsel i vejnettet. Trængsel opstår typisk som følge af flaskehalse i vejnettet eksempelvis ved tilkørselsrampe på motorvej eller kryds i byen. I takt med stigende trafik bliver det derfor mere påkrævet, at trafikmodellerne kan belyse konsekvenserne i forhold til eksisterende og fremtidige flaskehalse. Der foreslås en metode, som umiddelbart kan integreres med de nuværende rutevalgsmodeller i LTM og OTM. De nuværende speed-flow kurver udbygges med kø-ventetidsfunktioner, som anvendes udover kapacitetsgrænsen. Kø-ventetidsfunktionerne, som beskriver middelventetid i kø pr. køretøj, er estimeret ved hjælp af kø-teori og verificeret mod aktuelle rejsetidsmålinger. Derudover introduceres reduktionsfaktorer for at kunne håndtere multiple flaskehalse i vejnettet, som er mere eller mindre indbyrdes afhængige. Metoden er succesfyldt testet i Hovedstadsområdet. Det er således muligt at identificere eksisterende flaksehalse og beregne køretider i myldertid svarende til rejsetidsmålinger. Det anbefales at arbejde videre med henblik på implementering i LTM.