Bløde trafikanters utryghed i mørke
udvidet resumé
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v27i1.6183Resumé
Mørke har betydning for trafikanternes trafiksikkerhed og tryghed, og belysning har derfor stor betydning for adfærdsmønstret efter mørkets frembrud. I takt med en støt stigende anvendelse af vejbelysning har dets formål ændret sig fra at være tryghedsskabende for bløde trafikanter til at have større fokus på de hårde trafikanter.
I den seneste tid har flere kommuner valgt enten at slukke eller dæmpe for gadelyset om natten grundet besparelser. Dette har, ifølge debatindlæg og artikler i aviserne, skabt utryghed blandt mange borgere, hvor især unge har givet udtryk for at føle sig utrygge ved at gå hjem i mørke efter en tur i byen. På baggrund af en fremtidig udsigt med større besparelser inden for vejbelysning er det interessant at undersøge, hvad belysningsforholdene for de bløde trafikanter har af betydning for trafiksikkerhed, tryghed og adfærd.