Trafikanters uheldsrisiko

Resumen

I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld, er det overordentlig vigtigt at have
kendskab til både de absolutte risikotal samt udviklingen over årene. Dette er nødvendigt,
både for at kunne vurdere hvilke højrisikogrupper, der med fordel bør sættes ind overfor, samt
for at kunne vurdere, om færdselssikkerhedsmæssige tiltag har haft en gunstig virkning.
Der findes utallige risikomål, således kan personskader i trafikken sættes i relation til både
tilbagelagte kilometer, til den tid, der tilbringes i trafikken samt til antal ture. Yderligere kan
personskader f.eks. sættes i relation til befolkningen og dermed udtrykke den helserisiko, der
er, ved at færdes i trafikken. Disse måder at se risikoen på giver forskellige resultater, og her-med
også forskellige relationer mellem transportmidlers risiko.
I dette paper præsenteres risikoen pr kørt kilometer i 1996 samt udviklingen i risiko 1992-
1996. Der skelnes mellem egenrisiko og totalrisiko. Egenrisiko belyser den risiko i trafik-ken,
som en trafikant selv har. Totalrisiko belyser trafikanters risiko for at blive involveret i et uheld med et givet transportmiddel.
I 1996 var den højeste egenrisiko ved knallertkørsel, tæt fulgt af motorcykelkørsel – ca. 50
gange højere end ved personbilkørsel. Herefter fulgte egenrisiko ved gang og cykling – ca. 10
gange højere end ved personbilkørsel. Egenrisikoen ved kørsel med personbil, varebil, taxa og
bus var lavest.
Totalrisikoen for uheld med personbil var 3-4 gange højere end egenrisikoen og med taxa, bus
og lastbil var den væsentlig højere end egenrisikoen.
Risikoen er forskellig for mænd og kvinder. Generelt er fodgængeres og bilisters risiko højere
for mænd end kvinder, bortset fra de ældre bilister, mens cyklistrisikoen er højest for kvinder.
Udviklingen i risiko i årene 1992-1996 viser en positiv tendens for fodgængere og personbiler,
for cyklister var der ingen klar tendens.