Cykelparkering ved København H
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5917Palabras clave:
bicycle parking, CopenhagenResumen
Københavns Hovedbanegård (Kbh.H) har længe udgjort en sort plet for Cykelparkering i København. Det har hovedsageligt har grund i manglende kapacitet, og usikre og utrygge forhold. Det har ført til, at mange borgere i byen undlader at cykle til Kbh. H, hvilket grundlæggende er en stor mangel i en cykelby som København. Her bør hovedbanegården være et attraktiv for de mange daglige pendlere og rekreativt rejsende, der naturligt kombinere cykelen med tog og bus som en del af multimodal hverdag.
Problemet er ikke nyt, langt fra. Der har jævnlig i 30-40 år været overvejelser omkring mere og bedre cykelparkering, men det er indtil videre ikke lykkedes at gennemfører nogle egentlige langtidsholdbare løsninger. Hvor stort behovet præcist er, har vi ikke nogen tal på, men KK regner med at der for nuværende mangler 4000-7000 pladser oven i de ca. 2000 pladser der er i dag. Om det er dækkende er vanskeligt at estimere, men til sammenligningen har Utrecht centralstation i Holland, med samme antal passagerer som Kbh. H, ca. 30.000 cykelparkeringspladser i sin umiddelbare omkreds.
Der er således ikke nogen tvivl om behovet. Ofte udfyldes mere cykelparkering ved ganske simpelt at opsætte flere stativer, måske endda i to etager hvis pladsen er trang. Den manøvre har dog allerede været gennemført flere gange i området, seneste af DSB for 2 år siden, og det er nu superoptimeret. Så der er ikke plads til flere almindelige og konventionelle cykelstativer. Derfor handler alle løsninger fra dette punkt om, at tilvejebringe areal hvor der parkeres cykler, enten som monofunktion eller i forbindelse med andre funktioner der er ønskelige ved en station og/eller er bylivsfremmede.
I en by som København er der kamp om pladsen, og jo mere centralt des mere intens bliver kampen. Området omkring Kbh. H er meget centralt, stærkt trafikeret med vigtige transportfunktioner, mange gående, cyklende og jorden er udnyttet til tekniske installationer og jernbane. Derfor er der mange interessenter/interesser i spil, og de fysiske forhold er yderst komplekse, hvilket i sidste ende betyder at ny cykelparkering i konstruktion bliver i en helt anden prisklasse, end de ca. 2000kr kk beregner for én cykelparkeringsplads i et cykelstativ på en normal overflade. Ny cykelparkering vil som minimum koste fra 10-20.000 kr pr. plads og opefter. Det stiller nogle helt nye krav til projekternes omfang, kompleksitet og sidste ende argumentation til de beslutningstagere der skal bevillige pengene.