Automatisering og omkostningsudvikling inden for godstransport

Resumen

Udviklingen inden for automatisering kan give muligheder for omkostningsreduktioner inden for godstransporten, der på sigt både kan påvirke efterspørgslen efter godstransport på vej og den hastighed, hvormed transportørerne tager de nye muligheder i brug.

Vejdirektoratet har derfor i samarbejde med Moe|Tetraplan gennemført en analyse af scenarier for platooning og automatisering og deres betydning for godstransport-omkostningerne. Interview med repræsentanter fra DTL, ITD, Volvo, Scania, Teknologisk Institut samt en række vognmænd udgør en del af grundlaget for rapporten.

Platooning-teknologien skønnes generelt, at være tæt på at kunne anvendes i praksis, og kan i første omgang reducere brændstofforbruget med mellem 5 og 10% pr. km for lastbiler der kører på motorvej. Den bedste case for reduktioner er med ens lastbiler i platoon. Ved forskellige lastbiler i samme platoon bliver reduktionen mindre. Brændstofforbruget udgør imidlertid kun ca. 24% af de samlede kørselsomkostninger. Den samlede reduktion af kørselsomkostninger pr km på motorvej er derfor kun i størrelsesordenen 2% (se figur).

Omkostningsreduktioner ved kørsel i platoons er derfor nært knyttet til mulighederne for, at chauffører kan holde deres korte hvil i lastbilen, imens den kører i platoon (omkostningsreduktion: 7%), at chauffører kan undværes i følgelastbiler (omkostningsreduktion: 29%), eller at der kan køres uden chauffører (fuld automatisering, omkostningsreduktion: 44%).

Dannelse af platoons forventes at kunne ske i flow på motorvej baseret på kommunikation mellem køretøjer. Der er således ikke et behov for egentlige opkoblingspladser. I det omfang platoons kører, delvist uden chauffører, vil der dog opstå et behov for mødesteder for platoons og chauffører, før der kan køres videre med lastbilerne på mindre veje. Tilsvarende kan kørsel delvist uden chauffører stille nye krav til rasteanlæg, der bør have plads til indkørsel og parkering af tre sammenkoblede lastbiler.

Platooning skønnes alene at være en mulighed på motorveje, hvor der er bedst plads til de store enheder, få koter og kurver hvilket gør det lettere at holde en platoon samlet, og høje hastigheder der øger betydningen af platooning for brændstofbesparelser. Det skønnes først og fremmest at være på lange ture ved høj hastighed at der er mulighed for at opnå gevinster fra det reducerede brændstofforbrug. Det er derfor først og fremmest relevant, for lastbiler der kører i international trafik. Den internationale lastbiltrafik skønnes at køre knap 400 mio. km om året på danske veje og kan dermed stå for en større andel, af de 1,2 mia. lastbil-km der kører på motorvejene. Betydningen af platooning for trafikken vil dog afhænge af udbredelseshastigheden. Her vil det formentligt spille en stor rolle at gevinsterne for vognmændene vil afhænge af kørselsbehovene og mulighederne for at kombinere dem til større platoons uden at møde nye omkostninger/ulemper i form af forsinkelser/ventetid el lign.

Begrænsede omkostningsreduktioner fra mindre brug af brændstof ved kørsel i platoons skønnes at udgøre en barriere for udbredt anvendelse af platooning på kort sigt. Omkostningerne ved teknologien er dog endnu ikke kendte, og mulighederne for besparelser vil være stærkt afhængige af den enkelte vognmands kørsels-sammensætning.

Besparelser på hviletider eller chaufførlønninger ved platooning vil gøre det mere attraktivt, men forudsætter ændringer af køre-hviletids bestemmelser eller tilladelse til kørsel uden chauffører i platoonens følgelastbiler.

Figuren viser reduktion af omkostninger pr. km i forskellige scenarier for platooning og automatisering af godskørslen. Beregningerne tager udgangspunkt i kørsel med 40 ton sættevognskombination, danske chaufførlønninger og en gennemsnitligt brændstofbesparelse på 7% ved platooning.