Fremtidens mobilitet – på kort, mellem og langt sigt

Resumen

Selvkørende - og i særdeleshed forbundne - køretøjer varsler et infrastrukturelt paradigmeskift. Alt tyder på, at det vil få omfattende konsekvenser for både vores transportbehov og vores måde at udnytte infrastrukturen på. Det har været et langt tilløb, men vi er nu nået det punkt, hvor teknologien er modnet, og det, vi længe anså som fremtiden, er lige rundt om hjørnet.

Fokus har indtil nu ligget meget på selve teknologien, men i nærværende projekt vil vi som trafik- og byplanlæggere gerne rette opmærksomheden mod de konsekvenser og muligheder, teknologien forventeligt har for vores infrastruktur og byrum.
Trafik- og byplanlæggere skal være gearet til at kunne håndtere udformningen af fremtidens infrastruktur og byrum, både i en transitionsfase, hvor selvkørende køretøjer udgør en andel af den samlede transportpakke; og i en slutfase, hvor al transport afvikles førerløs og forbundet. Herved optimeres brug af infrastrukturen, og der frigives overflødige arealer til andre formål. Det er her, samspillet mellem trafik- og byplanlæggere når et stort potentiale – ny anvendelse af p-arealer/huse, nye muligheder for skybrudssikring, nye muligheder for transportknudepunkter etc.

Projektets formål er at vise, hvordan vores byer – eksemplificeret ved Storkøbenhavn - kan se ud, hvis vi formår at udnytte den teknologiske udvikling inden mobilitet og deletjenester. I et planlægningsperspektiv ønsker vi at lave et pro-aktivt projekt, der i stedet for at tilpasse sig den teknologiske udvikling, forsøger at vise hvordan vi vil indrette vores omgivelser ved hjælp af teknologisk udvikling.

Projektet handler om at skabe viden og erfaringer gennem planlægning og pilotprojekter. Som planlæggere skal vi lave robuste rammeværk for fremtidens udvikling, hvor vi traditionelt planlægger i 25-75 års perspektiver afhængig af projekter og skala. Her er det helt tydeligt, at der mangler viden om fremtidens mobilitet, og det ikke tænkes med i dagens planlægning.

For at synliggøre og formidle den førerløse teknologis potentialer og faldgruber har vi formuleret et udviklingsprojekt, hvor Storkøbenhavn er den geografiske ramme. København er en oplagt case, fordi byen allerede har en international opmærksomhed i form af sin cykelkultur og urbane livskvalitet.

Udviklingsprojektet er udført efter scenariemetoden, hvor andelen af selvkørende biler i kombination med deletjenester i de enkelte scenarier, påvirker trafikmønstrene. Der fokuseres på de afledte trafikale konsekvenser, simuleret i VISSIM; ligesom (de positive) konsekvenser for byrum præsenteres.