Tværgående samarbejde om kollektiv trafik i hovedstadsregionen
udvidet resumé
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v27i1.6214Resumen
Et mere forpligtende samarbejde og fælles opgaveløsning kan på sigt understøttes af en formaliseret samarbejdsmodel, der bygger oven på mange af de velfungerende elementer, samarbejder og beslutningsfora, der allerede eksisterer inden for transportområdet i dag. På baggrund af interview og internationale erfaringer vurderes det således, at den nuværende samarbejdsmodel og governance hensigtsmæssigt kan videreudvikles til at favne de væsentligste transportaktører, herunder bestillere, trafikselskaber, vejmyndigheder, nye mobilitetsleverandører m.m.
På baggrund af input fra gennemførte interviews og et allerede komplekst aktørbillede, vurderes det ikke aktuelt at introducere nye trafikselskaber i en fremtidig model for tværgående samarbejde om mobilitet. DOT er vurderet som den organisation, der mest hensigtsmæssigt kan være omdrejningspunktet for at udvikle og løfte de kollektive mobilitetsopgaver i hovedstadsregionen yderligere. Det flugter også med DOT's mission om at sikre integration og sammenhæng på tværs af transportformer, produkter og services, ligesom DOT's strategi for 2020-2022 afspejler et øget tværgående fokus på tværs af trafikselskaberne.
Med inspiration i internationale erfaringer fra bl.a. referenceorganisationerne Ruter, HVV, TfGM, Skånetrafiken m.fl., opstilles et roadmap for en første bølge, hvor der bl.a. skabes et politisk og organisatorisk fundament for et øget forpligtende tværgående samarbejde blandt nøgleaktørerne samt peges på nogle konkrete opgaver, der kan løses i fællesskab.
Med dette indlæg vil Region Hovedstaden sammen med KPMG fremlægge forslag til diskussion om, hvordan der via det allerede eksisterende samarbejde i Din Offentlige Transport (DOT). Vil kunne løfte den kollektive transport i Østdanmark mht. passagerer, fremkommelighed og den grønne omstilling via i et mere forpligtende samarbejde med stærkere fælles politisk prioritering.