Lokale trafiksikkerhedsplaner

Forfattere

  • Vagn Bech Nordjyllands Amt
  • Thomas Jensen Sven Allan Jensens Tegnestue

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v3i1.3983

Sammendrag

I 1988 kom den »Færdselssikkerhedspolitiske handlingsplan« fra Færdselssikkerhedskommissionen. Handlingsplanens mål er, at antallet af dræbte og kvæstede i trafikken skal nedbringes

med 40-45% inden år 2000.

Samme år nedsatte Nordjyllands Amt et færdselssikkerhedsudvalg, som i 1991 udarbejdede »Handlingsprogram for bedre trafiksikkerhed«. Målet er her, at antallet af dræbte og tilskadekomne i Nordjyllands Amt skal reduceres med 40-45% i perioden 1988-2000. Heraf skal ca. halvdelen opnås med lokale midler og de resterende ca. 20% skal nås med statslige, landsdækkende initiativer.

Af handlingsprogrammet fremgår det også, at det er nødvendigt, at kommunerne gør noget ved trafiksikkerheden for at nå målet, idet ca. 60% af personopgave skadeuheldene sker på det kommunale vejnet.

Derfor afholdt Nordjyllands Amt i 1992 en konference om færdselssikkerhed for de nordjyske kommuner. Nordjyllands Amt blev her opfordret til at lave en lokal trafiksikkerhedsplan sammen med 1-2 kommuner.

På den baggrund udarbejdede Sindal og Hjørring kommuner med støtte fra Amtsvejvæsenet lokale trafiksikkerhedsplaner. De lokale trafiksikkerhedsplaner blev færdige i 1994 og erfaringerne fra dette arbejde blev af amtet brugt til at udarbejde en vejledning i, hvordan man i de øvrige kommuner i amtet kan lave trafiksikkerhedsplaner.

Arbejdet blev præsenteret for de øvrige kommuner i Nordjylland på en trafiksikkerhedskonference i 1995. På konferencen anbefalede politikere og embedsmænd fra Sindal og Hjørring, at andre kommuner gik igang med tilsvarende arbejde fordi trafiksikkerhedsplaner er et glimrende grundlag for prioriteringen af trafiksikkerhedsarbejdet.

Dette sammenholdt med, at det i 1995 blev muligt at søge midler fra Trafikministeriets trafikspulje, betød at 10 kommuner i Nordjyllands Amt gik igang med at lave færdselssikkerhedsplaner.

Nedlastinger

Publisert

31-12-1996

Hvordan referere

Bech, V., & Jensen, T. (1996). Lokale trafiksikkerhedsplaner. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 3(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v3i1.3983