Trafik og erhverv i danske bymidter - hovedtendenser i samspillet

Forfattere

  • Frank Studstrup COWI

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v4i1.4009

Sammendrag

Transportrådet og Miljøstyrelsen igangsatte i 1994 forskningsprojektet "Trafik og erhverv i danske bymidter" med det formål at afdække indbyrdes relationer mellem trafik- og erhvervsmæssige strukturer i mellemstore byers bymidter.

Samspillet mellem trafikstruktur og detailhandel i bymidter, herunder forskellige befolkningsgruppers transportmiddelbenyttelse i forbindelse med indkøb, er et ofte omdiskuteret emne i debatten om byernes udvikling.

Et forprojekt om dansk trafik- og bypolitik samt internationale erfaringer blev afrapporteret i september 1995 som "Trafik og erhverv i danske bymidter - et forprojekt", notat nr. 95-04 fra Transportrådet og Miljøstyrelsen. Notatet beskriver udvikling og tendenser i den danske trafik- og bypolitik samt en række internationale erfaringer på området. Endvidere blev opstillet et forslag til metode for måling af tilgængelighed til bymidterne.

Da forprojektet ikke gav tilstrækkelig viden om forholdene i mellemstore danske byer, blev det besluttet at gennemføre hovedprojektet for at afdække konsekvenserne af forskellige valgte trafik- og centerløsninger. Hovedprojektet er udført 1995-97 af COWI Rådgivende Ingeniører AS, Anders Nyvig AS, Handelshøjskolen i København og Skaarup & Jespersen a.s.

Projektet er afrapporteret i juni 1997 i form af "Trafik og erhverv i danske bymidter - hovedrapport", notat nr. 97-05 fra Transportrådet og Miljøstyrelsen. Endvidere foreligger de enkelte undersøgelser dokumenteret i seks delrapporter.

Nedlastinger

Publisert

31-12-1996

Hvordan referere

Studstrup, F. (1996). Trafik og erhverv i danske bymidter - hovedtendenser i samspillet. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 4(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v4i1.4009

Utgave

Seksjon

Trafikpolitik og organisation – Klima og planlægning