Raps som alternativt brændstof
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v4i1.4093Emneord (Nøkkelord):
Alternative fuels, RME, emissionsSammendrag
Formålet med projektet er at dokumentere effekten af anvendelse af RME og Ultralet Diesel som brændstoffer i en dieselmotor. Der er udført analyser af et stort antal stoffer i udstødningen. Analyserne kan sammenfattes som følger:
RME giver, sammenlignet med Ultralet Diesel, højere emission af NOx og partikler, men lavere HC og CO. Partiklerne består udelukkende af SOF, som ikke indeholder PAH'er, sulfat eller nitrat og derfor må anses at være uforbrændt rapsolie. Desuden er partiklernes middel-diameter 10 gange større end ved Ultralet Diesel. Aldehyd-emissionen fra RME er 30% højere end for Diesel. De biologiske analyser af partiklerne viser, at RME har et væsentligt mindre sundhedsskadeligt potentiale end Ultralet Diesel.
Resultaterne for RME er så positive, at man - med henvisning til de gode driftserfaringer opnået i andre sammenhænge - må konkludere, at RME er et realistisk, moderne CO2- og miljøvenligt alternativt brændstof til dieselmotorer. De regulerede emissioner er ikke meget forskellige fra Ultralet Diesel, men partiklernes sammensætning og potentielle sundhedsskadelighed er så meget gunstigere, at partiklerne ikke længere kan anses for noget større problem.