Busprioritering i Aalborg Kommune
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v4i1.4099Emneord (Nøkkelord):
bus priority, traffic light priority, traffic management, evaluation, JUPITER project, AalborgSammendrag
I Aalborg Kommune er der i 1996 taget et system i brug til prioritering af busser i signalregulerede kryds. Systemet omfatter 15 signalanlæg og 7 busser på en bybuslinie gennem det centrale byområde og har til formål at fremme fremkommeligheden for den kollektive trafik. Prioriteringen er baseret på radiokommunikation mellem busser og signalanlæggenes styreapparater. En løbende positionsbestemmelse af bussernes er nødvendig herfor og foretages ved modtagelse af infrarøde signaler fra sendere placeret på kendte positioner langs ruten.
I løbet af 1997 tages et nyt busprioriteringssystem i brug på en strækning omfattende 27 signalanlæg og 15 bybusser. Positionsbestemmelsen af busserne sker i dette system ved hjælp af det satellitbaserede GPS-system.
I paperet præsenteres baggrunden for de to systemer. Erfaringer og evalueringsresultater med det førstnævnte system præsenteres og de to systemer vurderes ud fra bl.a. fremtidige udbygningsmuligheder, f.eks. elektroniske passagerinformationssystemer og overvågning af den kollektive trafik.