Trafiksikkerhed på skolevejen og GIS
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v4i1.4119Emneord (Nøkkelord):
GIS, Geographical Information System, Traffic safety, School Traffic, Planning, ModellingSammendrag
Projektets formål har været at udvikle en model (vha. et Geografisk Informations System), der kan gøre skolevejsanalyser mere effektive og mindre ressourcekrævende ved at anvende de trafik- og vejdata, som kommunen allerede ligger inde med.
I et samarbejde mellem Søllerød Kommune og COWI er der blevet udviklet en GIS-baseret model til analyse af trafiksikkerheden på skolevejen. Modellen kan udpege sikkerheds- og utryghedsmæssige problemsteder og optegne elevernes skolevejsruter. Modellen viser for eksempel, at trygheden for eleverne i Søllerød Kommune kan forbedres med ca. 15% ved at ændre skoledistrikterne, hovedsageligt fordi færre vil krydse eller færdes langs de mest trafikerede veje.
Modellens umiddelbare anvendelsesområder er:
· Optegning af skolevejsruter (efter korteste / tryggeste rute)
· Udpegning af utrygge steder på skolevejene
· Justering af skoledistrikter for at forbedre trygheden
· Sikring af at trafiksikkerhed og tryghed bliver inddraget ved skolenedlæggelser eller -oprettelser
· Vurdering af forventet utryghed ved trafikomlægninger.
Den GIS-baserede skolevejsmodel er opbygget i MapInfo og der er anvendt MapBasic og Delphi Pascal.