Prioritet for kollektiv trafik
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v6i1.4403Emneord (Nøkkelord):
public transport, urban transport, tram, light rail, bus, priority, traffic calming, car trafficSammendrag
I forbindelse med det københavnske Projekt Basisnet er introduktion af højklasset kollektiv
trafik undersøgt. For så vidt angår overfladeløsningerne medfører dette store gener for biltra-fikken, mens tunnelløsningen (udbygning af Metro-systemet) kun medfører marginale gener.
I artiklen redegøres nærmere for resultaterne, idet der specielt fokuseres på ændringerne i bil-trafikkens omfang:
Kan et mere attraktivt kollektivtilbud, som evt. medfører forringet fremkommelighed for
biltrafikken, konvertere bilister til den kollektive trafik?
De undersøgte basisnet omfatter hver især af størrelsesordenen 100 km strækning, hvor et
stort omfang af eget tracé for kollektivkøretøjerne bevirker reduktioner i bilernes kørearealer.
For sporvogns- og S-bus-alternativerne (basisnet 1 og 3) forudsættes i tætbyen (specielt på
brogaderne) en næsten total fortrængning af biltrafikken. Metro-alternativet (basisnet 2) med-fører kun marginale gener for biltrafikken i tætbyen. Endvidere medfører basisnettene mar-kante
forbedringer af kollektivtrafikkens komfort, regularitet og rejsehastigheder, størst for-bedringer
for Metro- og mindst for S-busalternativet.
Der er udført trafikmodelberegninger af basisnettene ved både Hovedstadstrafikmodellen
(HTM) og Ørestadstrafikmodellen (OTM). Begge modeller omfatter både kollektiv og indivi-duel
trafik og tager højde for fremkommelighed (rejsehastigheder, kapacitetsproblemer) ved
modal split og rutevalg. Modelresultaterne viser samstemmende, at kun et beskedent antal
bilister skifter til kollektiv trafik. Selv i situationen, hvor Vesterbrogade og Nørrebrogade
lukkes helt for gennemkørende biltrafik – og hvor antallet af biler pr. hverdagsdøgn derfor på
disse gader falder med ca. 15.000 – falder den totale radiale biltrafik i søsnittet kun med ca. 4
%. Bilisterne foretrækker således omvejskørsel og langsommere kørsel frem for at benytte de
nye, højklassede kollektivkøretøjer.
Konklusionen er således, at selv en markant opgradering af den kollektive trafik, som
oven i købet medfører forøgede fremkommelighedsproblemer for biltrafikken, ikke i sig
selv vil medføre særligt store reduktioner i biltrafikken.