Simulering af bussers og lastbilers energiforbrug og emissioner med SEEK-modellen

Forfattere

  • Flemming Bak Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v6i1.4406

Emneord (Nøkkelord):

simulation, busses, vehicles, emission, fuel consumption

Sammendrag

SEEK står for “Simulering af Energiforbrug og Emissioner med variabel Køretøjskonfiguration” og
er et edb-program udviklet til beregning af brændstofforbrug og luftforurening fra busser og lastbiler.

Programmet kan beregne energiforbrug og emissioner for forskellige kørselsprofiler (sammenhæn-gende værdier af tid og målt hastighed). Beregningerne baserer sig på en række motor- og køretøjsdata, specielt emissioner og brændstofforbrug målt ved relevante belastninger. SEEK er opbygget med støtte fra Færdselsstyrelsen, Hovedstadsområdets Trafikselskab samt Trafikministeriet og stilles gratis til rådighed for brugerne.

Rent teknisk gennemfører programmet de tekniske beregninger ved at antage konstante forhold i små tidsintervaller - ét sekund. Da køretøjets hastighed kendes, kan køretøjets effektbehov og motorens omdrejningstal beregnes, derefter kan også brændstofforbrug og emissioner beregnes.
Der er opbygget modeller for forskellige:
• busser og lastbiler
• motorer efter emissionens nuværende og fremtidige lovkrav
• dieselbrændstoffer samt for LPG og CNG
Desuden er der en model af hybridbusserne i Aalborg.
For bussernes vedkommende er det muligt at ændre på bl.a. passagerantal, egenvægt og frontareal.
Det er også muligt at vælge mellem forskellige hastighedsprofiler, målt i København eller i Aalborg.
Med hensyn til lastbilerne er det muligt at ændre på vægten af det transporterede gods og at vælge mellem forskellige kørselsprofiler, f.eks. nærdistribution og langturstransport. Hastighedsprofilerne er målt af Teknologisk Institut.
De verifikationer, der er gennemført, viser, at resultaterne fra SEEK er pålidelige, og at det dermed er muligt at sammenligne de forskellige bus- og lastbiltyper.
SEEK kan således anvendes til at sammenligne forskellige køretøjsteknologier eller til at belyse ef-fekten af forskellige driftsforhold. SEEK vil også kunne benyttes som et værktøj i forbindelse med
udfærdigelse af ”grønne” regnskaber.

Nedlastinger

Publisert

31-12-1999

Hvordan referere

Bak, F. (1999). Simulering af bussers og lastbilers energiforbrug og emissioner med SEEK-modellen. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 6(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v6i1.4406