Beslutningsstøttemetoder i jernbaneplanlægning

Sammendrag

I Danmark har evalueringen af baneinfrastrukturprojekter traditionelt været baseret på
anlægsomkostninger og (uformaliserede) kvalitative beskrivelser af udvalgte effekter. Siden
1987 har VVM-undersøgelser været obligatoriske for projekter, som har potentielle miljømæssige påvirkninger, og i de senere år er der desuden blevet udarbejdet samfundsøkonomiske analyser i et forsøg på at medtage relevante samfundsmæssige effkter i beslutningsgrundlaget for projekterne. Udviklingen af beslutningsgrundlaget henimod VVM-undersøgelser på den ene side og samfundsøkonomiske analyser på den anden reekteres også i det aktuelle beslutningsmiljø, hvor kontakten mellem miljømæssige hensyn og et effektivt transportsystem afspejles i forskellige beslutningstageres præferencer. Med mange (og ofte modsat rettede) effekter af infrastrukturinvesteringer, og uden en metodisk tilgang til afvejningen mellem effekter, bliver beslutningsprocessen nemt uigennemsigtig og uoverskuelig både for beslutningstagere og befolkningen generelt.
I denne artikel præsenteres en såkaldt "multiattribute decision aid method" (MADA
metode). MADA metoder er beslutningsstøttemetoder til brug ved beslutningsproblemer, som er karakteriseret ved et begrænset antal alternativer med mange ofte modstridende egenskaber. Metoderne består af tre grundelementer; mængden af alternativer, mængden af effekter (attributter, egenskaber ) som beskriver alternativerne, samt beslutningstagerens (evt. ere beslutningstageres) præerencestruktur. Med dette sidste element anerkendes den subjektivitet, der er repræsenteret ved beslutningstagernes afvejning af forskellige effekter og samtidig indgår denne subjektivitet som en eksplicit del af metoden. Den præsenterede metode er en "hybrid" metode, som kombinerer en effektiv udnyttelse af tilgængelig information med en forholdsvis lettilgængelig metode.
Et væsentligt element af den metodiske ramme er desuden vægtprofilanalyse, hvor konsekvenser af forskellige (subjektive) præferencer belyses.
Metodens potentiale som beslutningsstøtteværktøj illustreres kort på København-Ringsted
projektet.