Evaluering af mobiliteten omkring Campus i Nyk. F, foretaget af studerende og skoleelever

Forfattere

  • Rikke Hougaard Sørensen Hougaard Trafik

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v26i1.5059

Emneord (Nøkkelord):

mobility, students

Sammendrag

Dette indlæg omhandler et evalueringsprojekt af mobiliteten omkring det nye Campus på Poul Martin Møllersvej, Merkurs Plads og Vestensborg Allé i Nykøbing F. Evalueringsprojektet består af fire delevalueringer, som er foretaget af studerende og skoleelever, der går på en af skolerne i Campusområdet, hvor der findes en række ungdomsuddannelser og en ny folkeskole. 

Formålet med evalueringsprojektet var dels at evaluere de nye skoleveje. Derudover skulle det vurderes, hvordan man kunne få flere elever og studerende til tage cyklen i stedet for at køre/blive kørt i bil. Til sidst skulle der findes forslag, der kan forbedre trafiksikkerhed og trafikafvikling i skoleområdet. 

Det overordnede krav og nytænkende element var, at det var de studerende fra ungdomsuddannelserne og eleverne fra folkeskolen, som skulle udføre evalueringsprojektet. Derudover skulle evalueringsmetoderne kunne overføres til brug på kommunens andre skoler og uddannelsesinstitutioner. 

En følgegruppe bestående af skoleledere fra skolerne, Politi, Cyklistforbundet, Guldborgsund Kommune samt Hougaard Trafik skulle styre projektet i den rigtige retning. 

Fire hold studerende og elever fra forskellige skoler skulle evaluere skolevejene ved Campus efter forskellige metoder. Fælles for dem alle var, at de fulgte de helt basale principper for trafiksikkerhedsarbejdet, nemlig udpegning af problemer og udarbejdelse af løsningsforslag, som kunne bruges i den fremtidige planlægning af skolevejene. Følgegruppen udvalgte efterfølgende, hvilke forslag der var realistiske og kunne udføres. 

Udover at evalueringsprojektet har bidraget med stor viden om problematiske steder på skolevejene og gode forslag til tiltag, har projektforløbet givet studerende og elever læring omkring trafiksikkerhed og adfærd, som er så vigtig hos de unge. 

For de studerende har forløbene indgået i undervisningen som opfyldelse af en del af læringsmålene i de pågældende fag. På folkeskoleniveau kan forløbet med fordel anvendes i den obligatoriske færdselsundervisning. 

På baggrund af evalueringsprojektet er rapporten ”Mobilitet omkring Campus, Nyk. F. – Hovedrapport og Bilagsrapport, Hougaard Trafik, januar 2019” udarbejdet. Projektet er udført af Guldborgsund Kommune med et tilskud fra EU-puljemidler gennem kommunens samarbejde med Interreg Baltic Sea Region. 

Nedlastinger

Publisert

31-12-2019

Hvordan referere

Sørensen, R. H. (2019). Evaluering af mobiliteten omkring Campus i Nyk. F, foretaget af studerende og skoleelever. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 26(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v26i1.5059