Opgørelse af passagerregularitet i S-tog

Sammendrag

Hidtil er regularitet (aflyste tog) og punktlighed (forsinkede tog) i DSB S-TOG A/S alene opgjort på togniveau. Imidlertid har DSB S-TOG længe ønsket også at kunne opgøre passagerregulariteten, det vil sige de forsinkelser som passagerne oplever i form af samlet forsinkelse på deres tur. Dette giver dels et bedre planlægningsgrundlag for DSB S-TOG, dels muliggør det en mulig mere detaljeret afrapportering af regularitet i forhold til Trafikministeriet.

Passagerers regularitet adskiller sig fra tog regularitet af en række årsager;

• Antallet af passagerer per tog varierer – typisk er passager intensiteten større i myldretiden, hvor togtætheden og derved også forsinkelserne er hyppigere.
• Hvis passagererne skifter mellem linier, vil en forsinkelse betyde mindre, såfremt næste linie alligevel nås, mens den vil betyde mere, hvis korrespondancen mistes. Dette overses ved opgørelse af togregularitet. I særlige tilfælde kan passagerne opnå en bedre korrespondance i et irregulært system.
• I dele af nettet vil passagerer på korte ture ofte blot kunne tage en anden linie, såfremt hele systemet er forsinket. Dette gælder i særlig grad ”røret” fra Hovedbanegården til Østerport.

ANVENDTE METODER, ANALYSER OG FREMGANGSMÅDE
Idéen med projektet er, at passagerregulariteten opgøres ved en beregning af passagernes rutevalg i den realiserede køreplan. Dette sammenlignes med et optimalt rutevalg i referencekøreplanen (f.eks. den annoncerede publikumskøreplan). Opgørelsen skal gennemføres dagligt, hvorfor et yderligere krav til modellen er, at den har en rimelig regnetid.

Som reference blev der implementeret en traditionel rutevalgsmodel, hvor ruterne beregnes ud fra fuld information (allerede fra det øjeblik en rute starter, er der taget hensyn til evt. forsinkelser der måtte forekomme på et senere tidspunkt under rejsen). Dette resulterer i en optimistisk (for lav) opgørelse af passagerforsinkelserne.

Som et alternativ er der implementeret en rutevalgsmodel, der resulterer i en pessimistisk opgørelse. Løst formuleret, beskriver modellen, at de rejsende planlægger deres rejse i forhold til en reference-køreplan (f.eks. publikumskøreplanen), og så vidt muligt forsøger at gennemføre rejsen som planlagt. For at lette formuleringen af rutevalgsmodellen, betragter den særskilt følgende to situationer:

• Ingen skift er planlagt
• Skift er planlagt

DET EMPIRISKE GRUNDLAG
Modellen er implementeret, så den kan køre på DSB S-TOGS datawarehouse. I praksis betyder det, at den kan køres om natten efter at dagens køreplan er realiseret. Forsinkelser og aflysninger registreres i datawarehouset, hvorfor beregningen foretages på den sande realiserede køreplan. Resultatet er således en daglig opgørelse over passagerregularitet. Som input benyttes indtil videre Østtællingens stationsmatrix, hvor efterspørgslen inden for det enkelte tidsinterval i Østtællingen fordeles uniformt ud på mindre tidsintervaller – f.eks. 5 min. Ønskede afgangstider for passagerer simuleres derefter tilfældigt inden for dette interval. Differencen mellem ønsket afgangstidspunkt og realiseret afgangstidspunkt opgøres som ”skjult ventetid”.

RESULTATER
Arbejdet viser først og fremmest at det er muligt at modellere passagerregularitet på et detaljeringsniveau, hvor alle afgange og vognløb modelleres. Artiklen viser eksempler på sådanne opgørelser, og diskuterer resultaterne heraf. Det vises, at passagerregulariteten – som forventet – er ringere, når man ikke blot benytter det optimistiske rutevalg (fuld information, nytteoptimering), men i stedet først lader passagererne ændre planlagte ruter, når de selv oplever forsinkelser. Der er forholdsvis stor forskel på resultatet, afhængig af hvor hurtig reaktion passagerne viser i forhold til forsinkede køreplaner.