Bilen og det sociale liv – er vi på vej mod en ’post-car-future’?

Sammendrag

I sin bog Mobilities gør John Urry (2007) status for flere års samfundsvidenskabelige forskning i mobilitet. Hidtil har denne forskning forsøgt at forklare, hvorledes sammenhænge mellem mobilitet, transport og det sociale liv har udspillet sig i de seneste årtier i de postmoderne samfund. I et sidste meget interessant kapitel åbner Urry imidlertid op for, at vi måske er ved at være ved et vendepunkt (tipping point) for den udvikling af teknologi og systemer, der hidtil har båret mobilitet og transport i det moderne samfund: automobiliteten og bilismen. Argumentationen er videreført i bogen After the car (Dennis & Urry 2008). Disse betragtninger har dannet udgangspunkt for denne artikel. Når jeg skal vurdere fremtiden for bilismen og som her forsøge at nærme mig spørgsmålet, om der findes en ’post-car future’ er der en række spørgsmål, som skal besvares. Jeg vil dele dem op i tre typer: Hvorfor har bilismen så godt tag i det moderne liv? Hvorfor er det så svært at tage livtag med bilismen? Er vi på vej mod en ’post-car-future’?1

Bilen er i dag en hverdagsteknologi, som langt de fleste af os betjener os af i det daglige. Det drejer sig om den private bil, om lastbiler og varevogne, om busser og taxaer. Da bilen kom ind i det sociale liv åbnede den en række nye muligheder for samfundets udvikling, for det sociale liv, for planlægningen og for vore prioriteringer. Vi blev langt mindre afhængige af tid og sted, fleksibiliteten blev øget og vi fik større muligheder for at bevæge os over længere afstande og med større frekvenser. Men bilismen har et janusansigt og bagsiderne er velkendte. Bilismen har en lang række negative eksterne konsekvenser for vores miljø. De mest anerkendt er ulykker, støj og forurening. Men måske har bilismen også en bagside i forhold til vores sociale liv, vores måde at omgås, vores tidsopfattelser og vore fællesskaber? (Baumann 2000; 2001). Disse modsatrettede holdninger til bilismen kalder vi bilismens ambivalenser (Malene Freudendal-Pedersen 2007). De lever i os alle på det individuelle plan og de lever i det politiske og i det samfundsmæssige. Vi har delte meninger om bilismen. Nogle er inkarnerede modstandere af bilismen, andre er inkarnerede tilhængere af bilismen. Men derimellem findes de mange ambivalente, der både ser bilismens fordele og ulemper.