Krydsløsninger for cyklister
Anvendelse af konfliktteknik til vurdering af forskellige løsningers sikkerhed
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5795Emneord (Nøkkelord):
traffic safety, conflict study, bike path, designSammendrag
Antallet af uheld mellem svingende motorkøretøjer og ligeudkørende cyklister i signalregulerede kryds stiger, når der etableres cykelstier, men noget tyder på, at nogle former for krydsudformninger er bedre end andre. Formålet med dette projekt er at undersøge sikkerheden for en række forskellige cykelstiudformninger i signalregulerede kryds med henblik på at kunne beskrive løsningernes relative sikkerhedsniveau ved forskellige trafikmængder og derigennem undersøge, hvornår de forskellige løsninger skal anvendes for at forbedre cyklisternes sikkerhed. Det gøres gennem et konfliktstudie, hvor potentielle konflikter detekteres med et nyudviklet videoanalyseværktøj, der kan tælle trafikken og tidsstemple interessante hændelser i trafikken. Selv om resultatet ikke er statistisk signifikant, tyder meget på, at udformningen Fremført rød cykelsti med forskudt passage er sikrere end de øvrige undersøgte løsninger. Undersøgelsen indikerer også, at en højresvingspil giver mange konflikter, hvis der stadig er højresvingende køretøjer, når grønfasen begynder.