Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark?

Forfattere

  • Mette Møller DTU Transport
  • Sonja Haustein DTU Transport
  • Carlo G. Prato DTU Transport

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5837

Emneord (Nøkkelord):

road traffic accidents, recidivism, drunk driving, traffic violations

Sammendrag

Spirituskørsel er stadig et af de største problemer for trafiksikkerheden. 15 % af alle personskadeuheld i Danmark er spiritusuheld, og 25 % af alle trafikdræbte dør i en spiritusulykke. Personer, der gentagne gange kører spirituskørsel, kaldes recidivister. Formålet med denne undersøgelse var at afdække, hvor udbredt fænomenet er i Danmark, om recidivister adskiller sig fra andre trafikanter mht. sociodemografiske faktorer, og om recidivister har øget risiko for at blive involveret i et færdselsuheld. Undersøgelsen er baseret på data fra Danmarks Statistik for perioden 2008-2012 og omfatter alle personer i alderen 18 år eller ældre, i alt 4.260.306 personer. Ved hjælp af chi-square tests og t-tests blev ligheder og forskelle mht. demografiske faktorer analyseret. Logistisk regression blev benyttet til at se, om demografiske faktorer kunne forudsige, hvilke personer der med størst sandsynlighed ville blive recidivister indenfor en femårsperiode. Undersøgelsen viste, at 17 % af dem, der fik en dom for spirituskørsel i 2008, fik mindst én dom til indenfor fem år. Af disse fik 12 % deres anden dom for spirituskørsel inden for samme år. Med hensyn til uheldsrisiko havde recidivister en højere forekomst af uheld med høje promiller. Samlet tyder undersøgelsen på, at recidivisme i højere grad forekommer blandt mænd og blandt personer, der befinder sig i en mindre gunstig socioøkonomisk livssituation, hvor de bor alene, har lav indkomst, ringe uddannelse og øget involvering i lovovertrædelser. Undersøgelsen tyder endvidere på, at omstændighederne omkring spirituskørsel er forskellige for mænd og kvinder, men giver ingen indsigt i, om det at blive taget for spirituskørsel bidrager til at igangsætte en marginaliseringsproces, eller om spirituskørslen sker som led i en eksisterende marginaliseret samfundsmæssig position.

Nedlastinger

Publisert

31-12-2015

Hvordan referere

Møller, M., Haustein, S., & Prato, C. G. (2015). Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark?. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 22(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5837