DK2020, Mobilitetsstrategier og stationsbyernes potentiale
Udvidet resumé
DOI:
https://doi.org/10.54337/ojs.td.v30i.7950Sammendrag
I 2022 igangsatte Lokaltog og Movia en analyse af Lokaltogstationernes potentialer. NIRAS udførte
opgaven, hvor byrumsanalyser og interviews med borgere og rejsende fra seks stationsbyer viste at
lokalplanlægningen ikke længere understøtter brugen af den kollektive trafik, en tendens som desværre
er et gennemgående træk for stationsbyer i hele Danmark. Nationalt er der brug for at fokusere på
byplanlægning i sammenhæng med kollektiv transport, for at understøtte de bæredygtige trafikvalg, så
placering af institutioner, handel og kollektiv trafik går hånd i hånd.
Mange kommuner har svært ved at løse CO2-udfordringerne med persontransport, ud over at opsætte
el-ladestandere og udskifte kommunens bilpark til elbiler. Stationer og kollektive transportknudepunkter kan være med til at lægge grundlaget for grøn mobilitet i kommunernes
DK2020 klimahandlingsplaner. Her har specielt stationsbyen et kæmpe potentiale med deres
transportknudepunkter, der både kan skabe sammenhæng på tværs af kommunens kerneopgaver, og
som kan være med til at gøre en forskel for den bæredygtige mobilitet. Det handler om hvordan
kommunerne kan se bæredygtig mobilitet som en tværfaglig løsning, der taler ind i flere af kommunens
ambitioner om bedre lokalsamfund.