En ny tilgang til samfundsøkonomisk vurdering

Om at sammenligne pærer og æbler. – Prøv det!

Resumo

Baggrund:
Stigende mobilitet som følge af mere effektive transportsystemer og stigende materiel velstand er drivkæfterne bag den stadige stigning i transportomfanget, som vi historisk set har været vidne til. Samtidig bevirker vores stigende velstand også, at vi i højere grad er blevet opmærksom på og lægger vægt på ren luft, sikker trafik og fredelige omgivelser og andre miljøgoder. Disse to forhold har ført til en skærpelse af den indbyggede konflikt i transportsektoren mellem fordelene ved mobilitet og de afledte miljømæssige ulemper.
Hvorledes skal vi afveje vores ønske om at kunne bevæge os frit, hurtigt, langt og ofte i forhold til de miljøgenerne, der er forbundet hermed.

Metoder:
Økonomernes svar på ovennævnte spørgsmål er, at man skal gennemfører samfundsøkonomiske vurderinger v.h.a. Cost-Benefit metoden af såvel infrastrukturinvesteringer som andre transportpolitiske tiltag. Alle fordele og ulemper, inkl. de miljømæssige, kvantificeres og værdisættes, hvorefeter den samlede samfundsmæssige rentabilitet af projektet beregnes.
Det altoverskyggende problem er, at en række miljømæssige og andre effekter enten er helt eller delvist udeladt, eller at opgørelsen er særdeles usikker på grund af huller i vor videnser om effekterne, værdisætningen eller den fremtidige udvikling. Dette har fået mange fagfolk og beslutningstagere til at stille spørgsmåltegn ved, om cost-benefit analyse overhovedet er nyttigt som beslutningsstøttevæktøj. Specielt når miljøforbedringer er et af formålene eller, når betydelige miljømæssige konsekvenser er involvere.

Grundlag:
(Eksempler, der viser, betydningen af usikkerheden og hvordan den behandles.)

Resultater:
Indlæget vil argumentere for cost-benefit analyse at samfundsøkonomiske analyser bør være en vigtig del af beslutningsgrundlaget, fordi beslutningstagerne er bedre stillet med end uden - også selvom der er svagheder ved metoderne. Den bedste måde at takle usikkerheden på er ved i videst muligt omfang at forsøge at værdisætte miljøeffekterne og derved inddrage dem i analysen.
De beskrevne alvorlige begrænsninger i cost-benefitmetoden i praksis kræver imidlertid en helt ny tilgang til cost-benefit analysen som beslutningsværktøj. De vil aldrig kunne levere et facit med to streger under. Nettonutidsværdien er dermed heller ikke i sig selv resultatet af analysen. Selve arbejdsprocessen, hvor netto-nutidsværdiens robusthed testes over for usikre opgørelser og alternative fremtidsscenarier med videre, giver til sammen en dybere indsigt i, hvad der er de væsentligste effekter og deres indbyrdes størrelsesorden, og hvad der er de kritiske forudsætninger. De samfundsøkonomiske vurderingers værdi som beslutningsstøtteværktøj afhænger af, at denne forståelse bliver formidlet til beslutningstagerne.