Bilisters oplevede serviceniveau på strækninger af by- og landeveje

Authors

  • Søren Underlien Jensen Trafitec

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v26i1.5009

Keywords:

service levels

Abstract

Trafitec har for Vejdirektoratet udviklet metoder til systematiske opgørelser af bilisters oplevede serviceniveau på strækninger af by- og landeveje. Resultater af sådanne opgørelser beskriver, hvor tilfreds bilister er på en vej eller et vejnet. 

Til at beskrive hvordan trafikafvikling, vejdesign og andre forhold påvirker bilisters tilfredshed, har 268 tilfældigt udvalgte respondenter set 144 videoklip af vejstrækninger optaget fra en kørende personbil. Videoklippene er udført i HD-format med kameradækning ud af forrude, ved sidespejle/sideruder og ud af bagrude samt et GPS-baseret speedometer. 

Respondenter har vurderet videoklip på en tilfredshedsskala med 6 trin gående fra meget tilfreds til meget utilfreds. I alt er der indsamlet 2.757 tilfredshedsvurderinger af 48 videoklip fra 36 veje i byer og 2.757 tilfredshedsvurderinger af 48 videoklip fra 36 landeveje. Hvert videoklip og vejstrækning er beskrevet med ca. 450-500 variable, der angiver trafikafvikling, vejudformning, omgivelser, vejr, osv. 

Der er opstillet to typer modeller, der beskriver sammenhænge mellem bilisters tilfredshed og forholdene på by- og landeveje. Både kumulative logit modeller og generaliserede lineære modeller indeholder kun statistisk signifikante variable, der påvirker bilisters tilfredshed på logisk facon. Det er hovedsageligt den gennemsnitlige rejsehastighed og hastighedsbegrænsningen, der påvirker bilisters tilfredshed på by- og landeveje. Derudover påvirkes tilfredsheden i mindre grad af antallet af fodgængere og parkerede biler, vejens længdeprofil, bredden af kørebane, midterrabat og fortov samt typen af cykelfacilitet og kantlinje. Den kumulative logit model returnerer den procentuelle fordeling af bilister på de 6 tilfredshedskategorier og dette oversættes efterfølgende til oplevet serviceniveau. 

Downloads

Published

31-12-2019

How to Cite

Jensen, S. U. (2019). Bilisters oplevede serviceniveau på strækninger af by- og landeveje. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 26(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v26i1.5009