Vejforbindelse mellem Lyngbyvej og Gittervej - et eksempel på Braess paradox

Resumo

I rutevalgsmodeller antages det ofte, at bilister vælger rute for at minimere deres egen nyttefunktion, der f.eks. kan bestå af længde, tid og trængsel. Herved opstår den såkaldte brugerligevægt. Systemligevægten er derimod den tilstand, hvor alle bilister organiserer sig, så den samlede tid (nytte) er optimal i systemet. Dette er som regel urealistisk at opnå, da det forudsætter, at nogle bilister vælger mindre attraktive alternativer, ”ofrer sig”, for at andre kan opnå en fordel. Brugerligevægten resulterer således normalt i større (samlede) systemomkostninger end systemligevægten - i meget sjældne, simple tilfælde er de lig hinanden.
I vejnet med kapacitetsproblemer kan der i særlige tilfælde opstå situationer, hvor en ny vejforbindelse medfører, at det samlede tidsforbrug for bilisterne stiger. Dette skyldes, at den nye vej får bilisterne til at ændre adfærd på en uhensigtsmæssig måde. Første gang dette paradox blev påvist var i 1968 af Braess, deraf navnet Braess paradox.
Braess paradox kan let påvises for simple vejnet. Imidlertid er paradoxet sjældent påvist for virkelige trafiknet. I artiklen vises det imidlertid, at Braess paradox også kan forekomme ved anlæg af en nye vejanlæg – i dette tilfælde en forbindelse fra Lyngbyvej til Gittervej i København. Før disse to eksempler giver artiklen indledningsvis en kort introduktion til den teoretiske baggrund for rutevalgsmodeller.