Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo

Authors

  • Michael W. J. Sørensen Transportøkonomisk institutt, Oslo
  • Marjan Mosslemi Transportøkonomisk institutt, Oslo
  • Juned Akhtar Transportøkonomisk institutt, Oslo

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v17i1.5530

Keywords:

Oslo, pedestrian, pedestrian crossing, road safety, perceived risk, mobility, inspection

Abstract

Formålet med forgængerfelter er at forbedre fodgængernes forhold med hensyn til deres fremkommelighed, sikkerhed og tryghed. Tidligere fandtes der i Norge ingen kriterier for, hvor fodgængerfelter kan opmærkes. Rigtig mange felter er derfor blevet opmærket i Norge.

I erkendelse af at fodgængerfelter ikke er et entydigt trafiksikkerhedstiltag påbegyndte Statens vegvesen i 2002 en vurdering af hensigtsmæssigheden af denne praksis. Det medførte, at Statens vegvesen udgav en håndbog i 2007 med kriterier for, hvor nye fodgængerfelter kan og bør opmærkes. Håndbogen kan også bruges ved vurderingen af eksisterende fodgængerfelter.

Med udgangspunkt i bl.a. disse kriterier er Statens vegvesen og flere norske kommuner gået i gang med at foretage inspektion af eksisterende fodgængerfelter på deres vejnet.

Transportøkonomisk institutt (TØI) har for Statens vegvesen Region øst foretaget inspektion af 85 fodgængerfelter på statsveje i Oslo med en hastighedsgrænse på 50 km/t.

Formålet med inspektionen har været at undersøge fodgængerfeltskriterierne, risikoniveau samt udformning og vedligeholdelse af fodgængerfeltet med henblik på at anbefale løsninger, som kan medvirke til at forbedre fodgængernes sikkerhed i fodgængerfelterne.

Inspektionen omfatter trafiktælling, tælling af fodgængere og cyklister, hastighedsmåling, observation af konflikter, ulykkesanalyse og besigtigelse af hvert fodgængerfelt.

Inspektionen viser, at kriterierne ikke er opfyldt i 26 fodgængerfelter. Seks har for højt hastighedsniveau og 20 har for få fodgængere. Der er høj eller middel risiko for bløde trafikanter i henholdsvis 12 og 50 fodgængerfelter. Disse felter karakteriseres bl.a. ved mange ulykker, høj hastighed, dårlig oversigt, lang krydsningsafstand, mere end to kørespor i samme retning og/eller mangelfuld opmærkning, skiltning og vejbelysning. Der er registreret mange fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder i 40 fodgængerfelter. Den mest hyppige anmærkning er til skiltning. Herefter følger vejbelysning, oversigt og opmærkning.

TØI vurderer, at 23 fodgængerfelter bør fjernes, 16 fodgængerfelter bør opgraderes væsentligt og ét fodgængerfelt bør flyttes. I 35 fodgængerfelter bør der foretages små eller få ændringer. Kun for 10 fodgængerfelter er det ikke nødvendigt at gennemføre tiltag.

Det kan umiddelbart virke som en høj andel af fodgængerfelterne, som er sikkerhedsmæssige problematiske. Resultatet stemmer dog overens med resultaterne fra andre lignende projekter.

Denne og andre undersøgelser bekræfter, at der er et stort behov for en systematisk gennemgang af eksisterende forgængerfelter i norske byer. Det er tænkeligt, at lignende gennemgange af fodgængerfelter med fordel kan foretages i Danmark.

Downloads

Published

31-12-2010

How to Cite

Sørensen, M. W. J., Mosslemi, M., & Akhtar, J. (2010). Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 17(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v17i1.5530