Brug af GIS til kommunal trafikplanlægning og beslutningsstøtte

Resumo

Geografiske informationssystemer er gennem en årrække blevet benyttet til kortlægning, datahånd- tering og til administrative formål. I dag foreligger der derfor en række data i GIS eller på en GIS kompatibel form, der kan danne grundlag for trafikplanlægningen. Dette drejer sig om trafiknetdata, befolkningsdata og andre socioøkonomiske data, data om bebyggelser, plandistrikter samt kortdata. Trafik- og byplanlæggere har hidtil primært benyttet GIS til at kortlægge den nuværende situation. Imidlertid vil GIS som værktøj også kunne danne grundlag for modelleringer af fremtidige trafikale, økonomiske, trafiksikkerhedsmæssige, miljømæssige og andre konsekvenser af forskellige planforslag og trafikpolitiske virkemidler.

Dette paper, der kan ses i forlængelse af Nielsen (1994, 3) og Nielsen & Jacobsen (1995), beskriver perspektiver for brug af GIS til vurdering af trafikplanforslag. Et sådant system (kaldet GIS-T) vil typisk bestå af modeller for: 1. Indsamling af data og formulering af alternative løsningsforslag, 2. Modellering af fremtidige trafikstrømme, 3. Konsekvensberegninger, 4. Valg af løsning baseret på et beslutningsstøttesystem og 5. Kvalitetskontrol. Trafikplanlæggere med forskellig baggrund arbejder ofte på hver eller dele af hver del-model ved brug af forskellige software pakker. Et samlet GIS-T som beskrevet i dette paper vil kunne samle og lette denne arbejdsprocess.

Paperet bygger på et igangværende forskningsprojekt ved IVTB i GIS-T (Nielsen, 1995, 1). Projek- tet fokuserer på modeller på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. De metoder der præsenteres her omhandler dog kun den kommunalt orienterede anvendelse af GIS-T. Dette GIS-T omfatter trafikmodeller, modeller for trafiksikkerhed, støj, emissioner, barriereeffekt, arealanvendelse, trafik- økonomi og beslutningsstøtte. Modellerne bliver udviklet på cases for Høje-Taastrup og Slagelse kommuner.

Kapitel 2 beskriver sammenhængen og brugen af GIS i kommunal trafikplanlægning. Kapitel 3 giver nogle anbefalinger vedrørende krav til data og datastrukturer for modeller til støtte af kommunal trafikplanlægning, mens kapitel 4 diskuterer formuleringen af sådanne modeller. Kapitel 5 resumerer konklusioner og de videre perspektiver for brugen af GIS i kommunal trafikplanlægning.