Scenarioværkstedet som metode i dansk transportforskning.
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v3i1.3923Nyckelord:
Scenarier, fremtidsforskning, godstransport, regional planlægning, trekantområdetAbstract
I transportforsningsprogrammet PROTEUS anvendes scenarioværkstedet som metode til at identificere muligheder og barrierer for reduktion af godstrafikarbejdet i regionen. I værkstedet deltager repræsentanter fra transportvirksomheder, fra fremstillingsvirksomheder og fra de kommunale og amtslige myndigheder inden for miljø- og transportplanlægning. Værkstedet gennemføres på baggrund af scenarier for godstransportsektoren, som beskriver mulige ændringer for transport på baggrund af ændringer i produktionsorganisering og skærpede miljøkrav til sektoren. Scenarioværkstedsmetoden er en metode der har til formål at invovere lokale aktører I en udviklingsproces. Metoden består af to dele: udvikling af scenarier og gennemførsel af et værksted på baggrund af scenarierne. Scenariometoden er tidligere blevet brugt inden for transportforskningen. Det nye perspektiv ved scenarioværkstedsmetoden er imidlertid at lokale aktører bliver involveret aktivt I en stillingtagen til scenarierne og en eventuel modifikation af scenarierne.
I dette paper beskrives mere specifikt:
- en forskningsrettet typologi for scenarier
- de opstillede scenariers dimensioner
- de regionale aktører
- og endelig formålet med et scenarioværksted