Effekter af adgangen til fri takstfastsættelse i danske havne

Abstract

Den nye havnelov, som trådte i kraft den 1. januar 1991, har bl.a. som formål at skærpe konkurrencen mellem de danske trafikhavne og give havnene større muligheder for at agere som virksomheder. Lovændringen har medført en liberalisering, i den forstand at de enkelte havne selv kan fastsætte deres takster for eksempelvis vare- og skibsafgifter. 

I de første 4 år efter indførelse af den nye havnelov fra 1991 til 1995 var taksterne kun delvist givet fri. Denne periode fungerede som en overgangsperiode, hvor havnene kunne fastsætte takster med afvigelser på op til 20% fra fastsatte standardtakster. Det er således først fra 1. januar 1995, at havnene reelt har haft fri adgang til selv at fastsætte taksterne.

Både før, under og efter overgangen til de øgede frihedsgrader har der været forskellige bud på, hvorvidt havnens takstfastsættelse påvirker markedssituationen, og dermed hvorledes godsstrømmene og konkurrencen mellem de enkelte havne kan påvirkes af takststrukturen. Følgelig har det også givet anledning til forskellige bud på, om de øgede frihedsgrader for havnene vil påvirke strukturudviklingen i sektoren - herunder om det ville betyde, at nogle havne direkte måtte “bukke under” for konkurrencen.