Speed pedelecs på supercykelstierne – et dilemma om tryghed og overflytningspotentiale

Författare

  • Diana Bern Skyum Sekretariatet for supercykelstier
  • Martin Kristian Kallesen Via Trafik

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v26i1.5036

Nyckelord:

speed pedelecs, super cycle tracks

Abstract

I juli 2018 blev en ny forsøgsordning vedtaget, der tillader speed pedelecs at køre på cykelstierne. Speed pedelecs er elcykler, der yder motorassistance op til 45 km/t. Supercykelstierne er i den offentlige debat ofte nævnt som stedet, hvor speed pedelister kan udnytte cyklernes fulde potentiale. Derfor har Supercykelstisamarbejdet i Region Hovedstaden besluttet at få kortlagt forholdene for kørsel med speed pedelecs på supercykelstierne i hovedstadsområdet. 

Kortlægningen viser, at 12 km (8 %) af det eksisterende supercykelstinet vurderes at være fuldt egnet til at udnytte potentialet på en speed pedelec på en tryg og sikker måde (kategori A). På omkring 80 km (50 %) af det eksisterende net af supercykelstier er fysiske forbedringer påkrævet, før nettet vurderes at være fuldt egnet til at udnytte potentialet på en speed pedelec på en tryg og sikker måde (kategori B). Mens omkring 70 km (42 %) af det eksisterende net af supercykelstier ikke er egnet til at udnytte potentialet på en speed pedelec på en tryg og sikker måde (kategori C). 

På baggrund af kortlægningen anbefales der en række fysiske, adfærdspåvirkende og lovgivende tiltag, for at imødekomme speed pedelecs på alle tre strækningskategorier (A, B og C). Fysiske tiltag må forventes primært at skulle gennemføres af de enkelte kommuner. Adfærdspåvirkende tiltag må forventes at skulle gennemføres af offentlige/private aktører afhængigt af tiltag. Ændring af lovgivning skal gennemføres af staten. 

##submission.downloads##

Publicerad

31-12-2019

Referera så här

Skyum, D. B., & Kallesen, M. K. (2019). Speed pedelecs på supercykelstierne – et dilemma om tryghed og overflytningspotentiale. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 26(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v26i1.5036