Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5722Nyckelord:
economics, cba, cost benefit, bikingAbstract
Denne rapport præsenterer resultaterne af de samfundsøkonomiske analyser, vi har gennemført af de planlagte og foreslåede cykelsuperstier i Region Hovedstaden. Analyserne er de mest omfattende sam- fundsøkonomiske analyser, der hidtil er lavet af cykelinfrastruktur. Resultaterne af analyserne viser, at der er store forskelle i det samfundsøkonomiske afkast for de analyserede cykelsuperstier, men også at kon- ceptet bag cykelsuperstierne som helhed giver et stort positivt samfundsøkonomisk afkast.
Samarbejdet om cykelsuperstierne startede i 2009 med det formål at lave et net af cykelpendlerruter i ho- vedstadsregionen. Samarbejdet mellem kommunerne i hovedstadsregionen er et vigtigt fundament for at udvikle grøn vækst og bæredygtig transport i regionen. Visionen for cykelsuperstierne er, at hele hoved- stadsregionen skal udvikle sig til verdens bedste cykelregion.
Cykling har en lang række direkte og indirekte effekter, som bidrager positivt til samfundet. Fx ved man, at:
- øget cyklisme sparer både cyklisterne og resten af samfundet for sygedage — og fremtidige sund- hedsudgifter.
- forbedret fremkommelighed for cykler kan bidrage til at reducere trængslen på vejene og reduce- re miljøbelastningen fra trafikken — fx CO2 , NOx m.m.
Der er et stort sammenfald mellem øget cyklisme og kommunernes målsætning inden for andre områder. Bl.a. vil øget cyklisme bidrage til kommunernes målsætning om, at
- trængslen skal reduceres
- sygefraværet skal falde
- klimapåvirkningerne skal begrænses
- udledningen af sundhedsskadelig NOx skal reduceres.
Der findes imidlertid kun meget sparsom viden om, hvordan investeringer i cyklisme bidrager til målsæt- ningerne, og hvor meget man får for pengene i forhold til mere målrettede tiltag. Der er desuden relativt lidt viden om, hvordan fx sundhedsgevinsterne ved cyklisme fordeler sig på forskellige offentlige kasser, hvilket vil være vigtigt, når finansieringen af større cykeltiltag som fx cykelsuperstierne skal findes.
I det følgende giver vi først en introduktion til konceptet ”Cykelsupersti”. I afsnit 3 gennemgår vi de sam- fundsøkonomiske resultater og den samfundsøkonomiske metode i afsnit 4. De trafikale input, der ligger til grund for de samfundsøkonomiske analyser, bliver gennemgået i afsnit 5.