God trafikafvikling ved gravearbejder
DOI:
https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5789Nyckelord:
good traffic flowAbstract
København summer af byggeaktiviteter i disse år. Byen bygger metro, cykelstier, nye busbaner til hurtigbusser og anvender ITS til at optimere trafikken gennem trafiksignalerne. Nye bydele skyder op med boliger til 100.000 nye københavnere. Gamle fjernevarmerør udskiftes, og nye rør til fjernkøling lægges ned som led i arbejdet med at gøre København C02-neutral i 2025. Og snart går arbejdet med at sikre byen mod skybrud for alvor i gang.
Det er positivt, at byen udvikler sig, men det giver samtidig udfordringer for fremkommeligheden på byens vejnet. Som trafikant vil man mange steder opleve, at trafikken i perioder kan volde problemer, for det kan ikke undgås, at trafikken bliver forstyrret, når der skal graves i byens veje. Men for at skabe det bedst mulige trafikflow midt i alt byggerodet arbejder Københavns Kommune målrettet for at sikre en bedre afvikling af trafikken under de mange og store anlægsarbejder.