Bedre genkendelighed på Supercykelstierne

Författare

  • Anna H. Garrett Sekretariatet for Supercykelstier

DOI:

https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5915

Nyckelord:

Cycle superhighways, long-distance cycling, innovation

Abstract

Supercykelstierne i Region Hovedstaden er et net af højklassede cykelpendlerruter, der skal få flere til at vælge cyklen til og fra arbejde. I dag er tre Supercykelstier indviet, og der er allerede sket en stor stigning i antallet af cyklister. Dog er der stadig udfordringer på supercykelstierne - det gælder særligt ift. genkendeligheden og vejvisningen. Udfordringen er blandt andet, at Supercykelstierne stadig er cykelstier sammensat af vej- og stityper af meget forskellig karakter. Som cyklist, og særligt som ny cyklist, er det et problem, hvis Supercykelstien er svær at finde og genkende, når man gerne vil have flere til at hoppe på cyklen til arbejde.

For at imødekomme nogle af disse udfordringer kører Sekretariatet for Supercykelstier nu et 2-årigt testforløb med orange afmærkning, der skal vise vej og bekræfte de cyklende i, at de nu befinder sig på en Supercykelsti. Afmærkningen består i orange pile, stiplede linjer og en destinationsrulle, som er en tavle med stednavne og afstanden til dem fra Supercykelstien. Afmærkning er blevet anlagt på de tre eksisterende Supercykelstier. I foråret 216 er afmærkningen på Albertslundruten og Farumruten blevet evalueret med 40 testpendlere. Resultaterne viste en stor forbedring i vejvisningen og genkendeligheden på Supercykelstierne. Afmærkningen bidrager til, at Supercykelstierne fremtræder som en opgraderet vejklasse på lige fod med andre højklassede vejtyper, på trods af det tidlige stadie i Supercykelstiernes udvikling og anlæggelse.

##submission.downloads##

Publicerad

31-12-2016

Referera så här

Garrett, A. H. (2016). Bedre genkendelighed på Supercykelstierne. Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, 23(1). https://doi.org/10.5278/ojs.td.v1i1.5915